Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 % Historiske og politiske Afhandlinger
der udstedes Forbud mod «den almindelige og fordervelige Skik,
som bruges her Søndenfjelds mod Lov og Privilegier, i saa Maade
at Bønder og Bokarle have og bruge sine egne store Skibe, med
hvilke de fare og seile udenlands med Sparrer, Bord, Lægter,
Salt og andre Varer, hvilket er til stor og fordervelig Skade i
saa Maade, at Landbønder kunne ikke tage vare og dyrke deres
Ager og Eng». Byerne har dog neppe endnu taget synderlig
Del i Trælasthandelen. Den meste Udskibning af Tømmer
foregik i det femtende Aarhundrede rimeligvis i de vestenfjeldske
Fjorddistrikter, Ryfylke, Søndhordland, Søndfjord o. s. \\, hvor
der fandtes Skove med den letteste Adgang til Søen.
Udskibningen var endnu ganske fri, og de fremmede Skibe kunde ved at
indtage Ladning i Landdistrikterne undgaa at betale Told, som
derimod blev dem afkrævet, naar de søgte ind til nogen af
Kjøb-stæderne.1
Det var først i det sekstende Aarhundrede, at Trælasthandelen
begyndte at blive af Betydning for Udviklingen af en norsk
Borgerstand. En Opfindelse, som mangedobbelt forøgede Skovenes
Værd, og med hvilken et ordentligt Skovbrug først kan siges at
have taget sin Begyndelse, nemlig Sagkvernerne, blev indført i
Norge ved Reformationstiden og vandt, som det synes, meget
snart en stor Udbredelse.2 Det var ogsaa først ved denne Tid
at Tømmereksporten til Holland, som længe vedblev at være det
vigtigste Marked for de norske Skovprodukter, kom i rigtig Gang.
Skovene langs Kysten var nu langt fra tilstrækkelige for Rehovet,
de fleste af dem syntes desuden tidlig at have været sterkt
medtagne, og Trælasthandelen koncentrerede sig derfor af sig selv
mere og mere i enkelte Havne, som ved Elve havde en let
Kommunikation med de store Tømmertrakter i det Indre af
Landet. Til de i saa Henseende heldigst beliggende hørte flere af de
gamle Kjøbstæder, navnlig Oslo, Skien, Sarpsborg og efter denne
Bys Brand Fredriksstad, som derfor ogsaa i det sekstende
Aarhundrede blomstrede frem, og blandt de øvrige, hvor der, efterat
Trælasttolden var opkommen, blev oprettet Toldboder, var der
flere, som snart kunde maale sig med hine i Velstand og
Folkemængde, og som i Tidens Løb ogsaa gik over til virkelige
Kjøb-sta’der.
1 Endnu i et Kongebrev af 15. April 1560 til Lensmanden paa Akershus,
Christian Munk heder det: «Vi forfare af dit Regnskab, at ingen fremmede
Skippere, som har med deres Skibe besøgt vore Havne og Ladesteder i
Akers-huus Lehn, har udgivet nogen Told af Deler eller andre Vare, som de har
udskibet, uden aleneste de Skippere, som har søgt ind for vore Kjøbstæder Oslo,
Tunsberg og Salsborg.» (N. Rigsregistr. I. 288.)
2 Hvitfeldt henfører, som bekjendt, Sagkvernernes Indførelse i Norge til
1530. I et Brev fra Christian III. af 18. Marts 1545, hvorved Trælasttienden blev
paabudt, heder det ogsaa, at «Bønderne nu have taget sig en ny Bjering med
Sagmøller». (N. Rigsregistr. I. 77.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
