Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
231
kilder for de mægtige Hansestæder, som vel nu var mindre
indbringende end i Kontorets Blomstringstid, men som dog altid
maa have givet et stort og sikkert Udbytte, var allerede paa
denne Tid, efter hvad der tidligere er bleven bemerket,
saagodtsom ganske gaaet over i Borgerskabets Hænder. I den ovenfor
nævnte Taksation af 1657 er Bergens Borgeres Huse og øvrige
Formue anslaaet til 711,242Vs Rigsdaler.1 Dette svarer, ifølge den
sedvanlig antagne Beregning af Myntens Værd paa hin Tid, til
omtrent 3V2 Mill. Spdr. i vore Penge, en Sum, som efter Byens
Størrelse og Tidens Leilighed maa kaldes ganske anseelig.
Til Oplysning om Throndhjems Folkemængde i Midten af det
syttende Aarhundrede kan et i Anledning af en Kopskat forfattet
Mandtal af 1645 tjene, i hvilket Borgerskabet er opført under
forskjellige Rubriker efter Formue og Livsstilling, nemlig først
Lagmand, Borgermestere og Baad, tils. 9, Borgere af nogen Formue
75, Borgere af ringere Formue 5, Borgere og Haandverksmænd
71, uformuende Borgere og Haandverksmænd 96, Strandsiddere
95 og Arbeidsfolk 31, tilsammen 402 Husholdninger. Ifølge et
Regnskab over Familie-Landehjælp-Skatten af 1675 havde
Throndhjem et Antal af 411, ifølge et Regnskab over samme Skat af 1677
418 Husholdninger, fraregnet de saakaldte Udliggere eller
Throndhjem ske Borgere, der boede omkring i Lenet, hvis Antal var 81,
og endelig ifølge et Regnskab af 1678 434 Husholdninger,
fraregnet Udliggerne, hvis Antal var 83.2 Det kan herefter antages
som taalelig sikkert, at Bj’en i Tiden omkring Suverænitetens
Indførelse har talt mellem 2500 og 3000 Indbyggere. — At den
siden Beformationen maa have gaaet betydelig fremad i
Folkemængde, er utvivlsomt, og herom haves ogsaa et udtrykkeligt
Vidnesbyrd, idet nemlig Byen, som i længere Tid efter
Reformationen kun havde udgjort én Menighed, i 1584 blev delt i tvende,
fordi, som det i Kongebrevet herom5 heder, «sig Menighed og
Almue udi Throndhjem fast formere». I Begjmdelsen af det her
omhandlede Tidsrum havde Byen efter al Sandsynlighed aldeles
ingen udenrigsk Handel. Først i Løbet af det sekstende
Aarhundrede begyndte fremmede, navnlig hollandske, Skibe at besøge
den, fornemmelig for at afhente Trælast; men denne Handel synes
endnu ved Aarhundredets Slutning ikke at have naaet nogen syn-
1 Kobberskatten, der skulde erlægges i tre Aar med 20 Sk. af hvert trehundrede
Rdrs. Formue, en Trediedel hvert Aar, beløb sig af Bergen for Aarene 1674, 75
og 76 til 1521 Bdr. 5 Mk. 7 Sk., hvorefter altsaa Borgerskabets skatlagte Formue har
udgjort 730,500 Bdr.
2 Alle de her nævnte Regnskaber ligesom de i det følgende nævnte findes i
Bigsark.
3 .V. Rigsregistr. II. 561.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
