Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
% Historiske og politiske Afhandlinger
mue alene. Men foruden disse maa der have været en talrig
arbeidende Klasse, som intet har besiddet, Daglønnere, Matroser,
Fiskere etc., hvis Antal vistnok kan anslaaes til henimod en
Trediedel af Byens hele Befolkning eller femhundrede Husholdninger.
— Ifølge et Skattemandtal,1 forfattet i Anledning af Forordning
af 29 Februar 1676, som paabød Erlæggelse af den saakaldte
Familie-Landehjælp af alle Borgere og Haandverksfolk i
Kjøb-stædei^ne, nemlig fra 2 Rigsdaler til 20 Skilling for hver
Husbonde og hver Person i hans Husholdning over 12 Aar gammel,
var der i 16/6 et Antal af 1385 Familier. Men ogsaa heri er ikke
alle, navnlig ikke fattige Arbeidere og Fiskere, medtagne. —
Endelig kan anføres et Mandtal,2 forfattet i Anledning af Forordning
af 16 December 1682 om Kop- og Kvægskat, hvorefter alle
Embeds- og Adelsmænd, alle Kjøbmænd, Borgere og Haandverksfolk
skulde betale en vis Sum for sig, sine Hustruer, hvert af sine
Børn og Tjenestefolk, alle Daglønnere, Strandsiddere og
Pebersvende, som ikke er bosatte, for sig selv, sin Hustru, for et
Barn over 10 Aar eller for en ung Karl eller Pige. Dette
Mandtal, der synes at maatte være nogenledes fuldstændigt, opviser et
Antal af 1447 Husholdninger. — Antager man, efter de her
meddelte Data, at Bergen, i Tiden nærmest efter Suverænitetens
Indførelse har talt omtr. halvandet tusinde Familier, og regner man,
som sedvanligt, 5 Individer paa hver Familie, saa faar man ud,
ligesom af Hofnagels Efterretninger, en Befolkning af 7500. Skulde
det synes urimeligt, at Bergen i et saa langt Tidsrum, i hvilket
Kontoret næsten ganske gik til Grunde og Byen følgelig maa være
gaaet hurtig fremad i Velstand, er bleven staaende stille i Hensyn
paa Folkemængde, maa Feilen søges i den først opstillede
Beregning. Derimod kan det betragtes som sikkert, at Byens
Befolkning i den nærmeste Tid efter Suverænitetens Indførelse ikke har
oversteget otte Tusinde.
Det bergenske Borgerskab maa iøvrigt paa denne Tid have
været det mest velhavende og driftige i de to forenede Biger. I
et Kongebrev til den norske Statholder og Kansler af 9 September
1638 heder det saaledes: «Vi eragte Bergens Trafique nogle Gange
at overgaae Kjøbenhavns Trafique.» Af Dureils Relation sees, at
Bergen blandt alle norske og danske Kjøbstæder eiede de fleste
store Skibe. Byens Udførsel stod, som de af Edwardsen leverede
Ud- og Indførselslister for Aarerne 1650—543 viser, ikke meget
langt tilbage for Udførselen i vore Dage, og denne betydelige
Handel, som engang havde været en af de fornemste Velstands-
1 I Rigsark.
2 I Rigsark.
3 Trykt hos Sagen S: Foss, Bergens Beskr. 780—82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
