Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
% Historiske og politiske Afhandlinger
paa denne Tid have oversteget et Tusinde1. I et
Kobberskat-mandtal af 1674 er Byens Formue ansat til 45,300 Rdr.
Til disse, Norges gamle Kjøbstæder, som efter det foregaaende
kan antages i Tiden nærmest efter Suverænitetens Indførelse at
have talt 18—20,000 Indbyggere, var der i det syttende Aarhundrede
kommet 2 nye, nemlig Kongsberg, anlagt 1624, og Christianssand,
der fik Kjøbstadsprivilegier 1641. Om den førstnævnte af disse
har det ikke været muligt at tilveiebringe Oplysninger, hvoraf der
kunde sluttes noget med Hensyn til dens Folkemængde ved den
angivne Tid, og som en Bergstad uden Handel og uden nogen
egentlig Borgerstand synes den ogsaa at vedkomme os mindre
paa nærværende Sted. Hvad Christianssand angaar, som i lang
Tid var de danske Kongers Kjæledægge, og til hvis Gunst der
blev drevet en formelig Ødelæggelseskrig mod Stiftets øvrige
Handelsstæder, da talte den allerede i 1683, ifølge et Mandtal over
Krigshjælpen for dette Aar, 13—1400 Indbyggere2, og rimeligvis
har dens Befolkning ved Suverænitetens Indførelse ikke været
meget under et Tusinde.
Men hertil kommer endnu den Række af Ladesteder langs det
søndenfjeldske Norges Kyster, som var opstaaede ved
Trælasthandelen, fornemmelig i det sekstende og syttende Aarhundrede,
og hvoraf kun enkelte er medtagne i de i det Foregaaende
anførte Mandtal nemlig Holmestrand under Tunsberg, Moss under
Fredriksstad og maaske Skiensfjordens Ladesteder under Skien.
Den ældste og anseeligste blandt dem, Drammen, var dengang
som senere det vigtigste Udførselssted for Trælast i det hele Land
og talte allerede ved Enevoldsregjeringens Indførelse over 2000
Indbyggere3. Dernæst kan nævnes Fredrikshald, som i 1665 lik
egne Kjøbstadsprivilegier, hvis Udførsel var større end
Fredriks-stads, og hvis Folkemængde sikkert overskred et Tusinde;
Laurvig, som af Arnt Berntsen kaldes en «stor, navnkundig og berømt
Ladestad», som havde en langt betydeligere Handel og vistnok ogsaa
en større Folkemængde end Tunsberg,4 fremdeles Soon, Østerrisør,
Arendal, Mandal o. fl. Naar disse medregnes, kan Norges
Bybefolkning ved det nævnte Tidspunkt antages at have naaet mindst 25,000
og sandsynligvis at have oversteget ikke ubetydeligt dette Tal.
Det er allerede ovenfor berørt, at Handelsforholdene paa denne
1 I et Mandtal over Familie-Landehjælpen af 1(575 er opført et Antal af 218
Husholdninger i Fredriksstad og det under samme hørende Moss Ladested. Heri
er ogsaa «Fattige, der ikke formaae at betale Skatten», medtagne.
2 I Mandtallet er opført 240 Husholdninger, Arendal, Østerrisør og de øvrige
under Christianssand hørende Ladesteder fraregnet. Arbeidere er ogsaa
medtagne, saa at Mandtallet maa ansees nogenledes fuldstændigt.
3 Langes Tidsskr. II. 396.
4 I et Mandtal over den aarlige Byskat af Laurvig for 1678 er opført 198
Skatydere (Sandefjord og Stavern iberegnede).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
