Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
237
Tid ikke var heldige, og at navnlig Trælasthandelen maa have
kastet meget lidet af sig. Hertil kom endnu, at Byerne under de
ulykkelige Krige nærmest før Enevoldsregjeringens Indførelse paa
det haardeste var blevne medtagne ved Ekstraskatter og
Indkvarteringer. Tilstanden var som Følge heraf, sammenlignet med
senere Tider, temmelig maadelig, navnlig i de søndenfjeldske
Kjøbstæder. At de dog saavel i økonomisk Velvære som i enhver
anden Henseende stod uendelig meget høiere nu end i
Reformationens Tidsalder, er udenfor al Tvivl. Dengang var Handelen i
det søndenfjeldske Norge endnu yderst ubetydelig, og i det
Nordenfjeldske indskrænket til Bergen, hvor den ganske var i
Fremmedes Hænder; nu derimod var der overalt en livlig Virksomhed
og de Fremmede overalt fortrængte. Dengang var Kjøbstædernes
Søfart indskrænket til Kystseilads med Smaajagter og Baade; nu
derimod havde endog det ubetydeligste Ladested Skibe i
udenrigsk Fart, og de større Byer eiede anseelige Handelsflaades som
besøgte alle europæiske Farvande. Nu overhovedet kunde Norge
siges at have en virkelig Borgerstand, medens
Kjøbstadbefolknin-gen paa Reformationens Tid, nedsunken i Armod og Afhængighed
og uden egentlig borgerlige Næringer, neppe fortjente at kaldes saa.
Dette var et stort Skridt fremad imod Folkets nationale
Emancipation. Den norske Borgerstand ved Enevældens Oprettelse
var hverken synderlig velhavende eller synderlig oplyst, men den
stod i begge Henseender langt over det øvrige Folk. Ved
Handelen bragtes den i stadig Forbindelse med andre mere oplyste
Nationer, og den stigende Velstand og Virksomhed maatte bidrage
til at hæve den i saa lang Tid nedtrykte Almenaand. Paa
Be-formationens Tid stod der endnu nogle Rester igjen af den gamle
Kommunalforfatning; men disse var aldeles bet\Tdningsløse, fordi
den fattige og faatallige Bybefolkning ikke formaaede at gjøre
nogen Brug af dem. Ved Suverænitetens Indførelse derimod, da
ethvert Spor af Selvstyrelse var tilintetgjort og Byerne
fuldstændigt underlagte den centrale Administration, var til Gjengjæld
Betingelserne for et virksomt Kommuneliv i langt høiere Grad
tilstede, og der fandtes nu mere af den Aand, som havde affødt
Middelalderens Kommunalforfatninger. I de større Byer gjorde
Borgerskabets Fordring paa at deltage i Bestyrelsen af de
kommunale Anliggender sig stedse mere og mere gjældende, saa at
Begjeringen mod Slutningen af det syttende Aarhundrede endog
indrømmede dem et Slags Repræsentation, saa lidet end en saadan
stemmede med Enevoldsregjeringens hele System.1 Heller ikke
1 Et Kongebrev af 19 Juni 1G19 (N. Tegn.) viser, at der allerede paa denne
Tid rørte sig en urolig Aand hos det bergenske Borgerskab. Det heder nemlig
lier, at «en Part af Borgeriet i Bergen skal have sig understandet selv fornævnte
Byens Begnskaber at ville examinere og forhøre, endog vi selv derudinden naad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
