Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
245
kan vistnok ikke betragtes anderledes end som en længe
for-beredet, i sig selv nødvendig Katastrofe i Danmarks politiske
Udvikling, og Thiers’s Ord: les gouvernements commencent
tous par avoir raison,1 har udentvivl her sin fulde Anvendelse.
Der er vistnok al Rimelighed for, at den frelste Staten fra
Undergang ved at samle dens Kræfter paa en Tid, da den truedes af de
største Farer. Men det maa indrømmes, at Frelsen blev dyrt betalt.
Man kan sige, at den gamle Stænderforfatning havde overlevet
sig, og at det politiske Liv, som den omsluttede, var indskrumpet
og hensygnende; men det var dog altid Liv, og det afløstes ved
Suverænitetens Indførelse af en fuldkommen Død. Folkets Ret
til at bevilge Skatter og deltage i Lovgivningen var inden denne
Begivenhed dog idetmindste i Principet almindelig anerkjendt, og
under kritiske Omstændigheder undlod man, endog i det sekstende
og syttende Aarhundrede, sjelden at sammenkalde en almindelig
Rigsdag, hvis Samtykke krævedes for at give den eksekutive Magts
Foranstaltninger tilbørlig Vegt. Saaledes kunde Interessen for
Statens Anliggender hos Borgerstanden og den lavere Adel vel være
svag og lidet oplyst; men den fuldstændige Nedsynken i stump
Ligegyldighed og snever Spidsborgerlighed kunde først indtræde,
efterat Regjeringen var bleven et Slags Forsyn, hvis Vilje krævede
ubetinget Underkastelse, og hvis Handlinger ikke turde være
Gjenstand for nogensomhelst Kritik.
Den gamle Adel var gaaet tilbage i indre Dygtighed og havde
ophørt at indtage et saadant Forhold til det øvrige Folk, der
kunde nære dens Kraft; men det var dog et uhyre Tab for den
danske Nationalitet, at den gik til Grunde. Den var Blomsten
af Folkets Udvikling. Den havde frembragt en lang Række af
fremragende Mænd i de forskjelligste Retninger: Statsmænd,
Krigere, Videnskabsmænd, den var endog i sin Dekadence
ud-merket ved Lærdom, Sans for Videnskabelighed og Literatur, en
stolt uafhængig Aand og fremfor alt ved en egte national Karakter
i Seder og Levemaade.2
Saalænge den beherskede Samfundet, var derfor ogsaa, trods
den nære Berørelse med Tyskland og den stadige Paavirkning
herfra, en eiendommelig Danskhed overalt sterkt fremtrædende.
Men efter Suverænitetens Indførelse forsvinder denne næsten
ganske i en Strøm af fremmede Elementer. Tysk var siden
Fredrik den Tredies Tid gjennem hele det syttende og attende
Aarhundrede det ved Hoffet brugelige Sprog, og herfra udbredte
det sig videre til Samfundets høiere Kredse, ja endog til Borger-
1 Citeret af Schiern, Historiske Studier II. 16 (om Absolutismens Udvikling).
Alle Regjeringer begynder med at have Ret.
2 N. M. Petersen, Bidrag til den Danske Litr. Hist. III. 22 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
