Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
% Historiske og politiske Afhandlinger
gen selv.1 Den tyske Adel derimod, som kom ind efter
Enevolds-regjeringens Oprettelse, tilhørte ganske Hoffet, opholdt sig derfor
ogsaa som oftest i Hovedstaden og lod sine Godser bestyre ved
Forvaltere. Statsforandringen maatte overhovedet medføre, at
Hoffet fik en alt overveiende Indflydelse. At opnaa dets Gunst
blev nu den eneste Vei til Magt og Anseelse; alle bøiede sig for
det; alle, som ønskede at bryde sig en Bane, kappedes om at
opfange Straalerne af dets Naadesol. Hofholdningen, som
tidligere, medens Rigsraad og Rigsdag bevilgede Skatter og
kontrollerede Statsindtægternes Anvendelse, havde været indskrænket
efter et passende Forhold til andre Udgiftsposter, blev nu, efterat
Kongerne havde faaet uindskrænket Raadighed over Statens
Midler, overdreven ødsel og kostbar. Under Christian den Sjettes
Regjering slugte den saaledes omtrent en Million Rigsdaler aarlig
eller henved en Fjerdedel af Statens samtlige Indtægter.2 Rigernes
Marv udsugedes for at kunne tilfredsstille en smagløs og latterlig
Pragtsyge. Alene Hovedstaden vandt derved. Det glimrende Hof,
om hvilket alt, hvad Landet havde af rigt og fornemt, trængte
sig, skaffede dens Handlende og Haandverkere en rigelig Næring.
Kjøbenhavn blev ogsaa stadig begunstiget af Enevoldskongerne
ved Privilegier og Monopoler paa de øvrige Byers Bekostning.
Den var «en Blodigle paa Statslegemet»,3 «Regjeringens forkjælede
Barn, der overdyngedes med Gaver og Kjærtegn, medens andre
Stæder vare sig selv overladte».4
I en lignende Retning, nemlig til at sammentrænge Statens Liv
og Kræfter paa et eneste Punkt, virkede ogsaa den Omdannelse,
der fandt Sted i Regjeringsmaskineriet, og de Grundsætninger
med Hensyn paa den indre Styrelse, der gjorde sig gjældende
efter Suverænitetens Indførelse. Skjønt den almindelige Tendens
til at centralisere, som ovenfor antydet, allerede længe før hin
Begivenhed var bleven synlig, laa der dog i den ældre Forfatning,
ifølge hvilken den øverste Statsmyndighed var fordelt mellem
Konge, Rigsraad og Rigsdag, sterke Skranker for den. Disse var
nu bortryddede. Den centrale Styrelse erholdt en ny og kraftfuld
Organisation; der arbeidedes med Konsekvens paa at udvide dens
Virkekreds og tilintetgjøre al Selvstændighed hos de underordnede
offentlige og kommunale Autoriteter, og neppe er nogensteds
Centralisationen, Regjereriet og den administrative Tutel bleven
dreven til en høiere Grad end i den dansk-norske Ståt efter 1660.
Det er allerede heraf klart, at Suverænitetens Indførelse i sine
Følger virkede kuende paa det danske Folks Nationalaand. Den
1 Molesworth, Account of Denmark, Uth Ed. pag. 48.
2 Nathanson, Danm. Statshuusholdning, 2den Udg. pag. 306.
3 Undersøgelser om et norsk Universitet (af Ove Gjerløw Meyer). 1771.
4 Minerva 1790 (en Afh. om Holstenerne etc.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
