Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
247
rette og slette Landjunkere, der var blottede for alle høiere
Interesser.1 Den fra Tyskland indvandrede Hof- og Militæradel var
for den allerstørste Del raa og uvidende og forstod kun at jage,
drikke og doble.2 Ved Hoffet udfoldedes der efter Suverænitetens
Indførelse en stor Pragt, men den var uden Smag og uden
Finhed. Skjønt der i Christian den Femtes Tid spores en kjendelig
Bestræbelse for at efterligne fransk Hoftone og Hofliv, var det
dog egentlig en klodset, massiv Tyskhed, som raadede, og som
fra Hoffet «udbredte Stivhed, Smagløshed, Uvidenhedens og
Pedanteriets Barbari blandt de høiere Stænder». I den danske
Literatur er der neppe siden Beformationen en magrere Periode
end Tidsrummet fra Enevoldsregjeringens Indførelse og indtil
Holbergs Optræden. De strenge Videnskaber blev langtfra
dyrkede med den Iver og det Held under de første Enevoldskonger
som tidligere, ja endog Theologien og Medicinen, der i det
sekstende og syttende Aarhundrede havde været de mest
blomstrende Discipliner, sank i denne Tid ned til en merkelig
Ubetydelighed og Fattigdom. Hvad der blev skrevet og trykt paa
Dansk, var næsten udelukkende opbyggelige og asketiske Skrifter,
Prædikener, Ligtaler o. s. v., og disse udmerker sig ved en utrolig
Smagløshed og Magerhed. Sproget havde tabt sin oprindelige,
kjernefulde Karakter og var gaaet over til et barbarisk
Blandings-sprog af Dansk, Tysk, Latin og Fransk, der ganske manglede
Sammenarbeidelse og organisk Enhed.3
Den absolute Kongemagt kan stundom, naar den falder i
Hænderne paa begavede og indsigtsfulde Begenter, indtil en vis Grad
erstatte Folket Savnet af Frihed og olfentligt Liv ved at give Staten
en Glans og udfolde dens Kræfter paa en Maade, der maa styrke
og hæve Nationalfølelsen. Dette har ikke været Tilfælde i
Danmark. Den danske Enevælde har ingen store Minder at opvise.
Blandt Kongerne var upaatvivlelig Fredrik den Fjerde den bedste;
men hans Opdragelse var forsømt, og hans Evner hævede sig
ingenlunde over det middelmaadige. De øvrige var komplette
Nuller, der lod sine Ministre raade i alt væsentligt, og blandt
disse sidste var der, paa Griffenfeld og Struensee nær, som begge
styrtedes efter et kortvarigt Begimente, ingen, der havde Mod
eller Evne til at gjennembryde Kollegialvæsenets Skranker,
hvorved de alene kunde være satte istand til at udfolde en
selvstændig indgribende Virksomhed. Regjeringens Politik maatte paa
Grund heraf blive svag og karakterløs ligeoverfor Udlandet, og i
det indre smaalig og søvndyssende ved en pedantisk Formalisme.
1 T. A. Becker, Orion II. 66.
2 Baden, Fredr. V’s. Regj. Aarbog pag. 72.
3 Det ovenstaaende er laant af Molbechs Afh. om Holberg Hist. Tidsskr. VI.
480 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
