Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
% Historiske og politiske Afhandlinger
En kollegial Styrelse, indrettet som den danske, har sine gode
Sider; men den er aabenbart lidet skikket til at vække Liv hos
Folket eller anspore deres Kræfter. Den formaar sjelden at
løsrive sig fra Rutinens og de vedtagne Formers og Grundsætningers
Ledebaand. Uden at være despotisk virker den kuende ved sin
Tilbøielighed til at give Forskrifter om alting, til at reglementere
og drage ind under Administrationens Opsyn alle, endog de
privateste Forhold. Neppe har nogen Regjering syndet mere end
den danske i at udstrække den landsfaderlige Omsorg ud over
alle rimelige Grænser og i at hindre den naturlige Udvikling ved
en ubændig og utidig Indblanding. «Cancelliet er hele Statens
Oberformynder,» siger Riegels, «der stedse behandler Kongens
Undersaatter som umyndige og ikke alene foreskriver dem, hvad
de skal lære, hvorledes de skal leve, spise, klæde sig, men
enddog hvad Navn de skal bære, og hvorlangt de tør gaae eller
reise.»1
I Egenskab af Folkets Formynder antog Regjeringen sig først
og fremst et nøiagtigt Opsyn med dets aandelige Næring og
sørgede med Omhu for, at ingen nye Meninger, ingen farlige
Kjæt-terier flk Indpas og besmittede dets rene Tænkemaade. En streng
Censur var allerede anordnet ved Christian den Femtes Lovbog,
og Anordningen herom blev nøiere bestemt eller skjærpet ved
en Række af Reskripter og Instruktioner. Det var ikke nok med,
at intet bestaaende Forhold, ingen Brøst i Samfundet kunde
omtales frit, at der ikke maatte udtales ringeste Tvivl om, at den
ved Statsforandringen indførte Regjeringsform var den bedst
mulige, indstiftet af Gud selv, og at enhver af Styrelsens
Handlinger var idel Visdom og Retfærdighed; der var ogsaa i
videnskabelige, theologiske, økonomiske Materier visse vedtagne Meninger,
som Regjeringen protegerede, og mod hvilke der ikke turde
skrives. «De boglige Kunster,» siger Holberg, «blive ikke lidet
hindrede ved de skarpe Censurer over Bøger, ved hvilke der udrettes,
at der intet kan komme for Lyset uden alene noget kraftesløst
og mavert Tøi. Det Imprimatur som sættes for Bøger, er det
samme som man vil sige: See det er en Bog, som intet indeholder
uden gemeene og forslidte Ting, eller: Maa trykkes, thi det Skrift
indeholder intet uden saadanne Sandheder, som alle veed tilforn,
og saadanne Meninger, som fra gammel Tid har været antagne i
vores Republique.»2
Men Regjeringen lod sig ikke nøie med at bestemme Folkets
aandelige Næring; den gav ogsaa, for at forekomme den
over-haandtagende Overdaadighed, som det hedte, Forskrifter om Under-
1 Riegels, Chr. VI. pag. 181.
2 Holberg, Tre Breve, udg. ved Levin, pag. 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
