Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
249
saatternes Klædedragt og Levemaade. Allerede fra Christian den
Femtes Tid haves en saadan Luksusforordning (13 Marts 1683),
i hvilken der paa det nøiagtigste og under Straf af høie Bøder
bestemmes, hvilke Prydelser, hvad Slags Klæder enhver maatte
bære, hvormange Retter Mad enhver maatte lade fremsætte paa
sit Bord, og hvormange Gjester han maatte indbyde i sine
Selskaber, alt afpasset efter Rang og Stand. Denne forstandige Lov
blev efterfulgt af en lang Række Anordninger af lignende
Indhold, og endnu imod Aarhundredets Slutning (under det saakaldte
Guldbergske Ministerium) kunde Lovgiverne i det danske Kancelli
med Forkjærlighed vende tilbage til denne Art af Virksomhed. I
alle Retninger skulde Folket dresseres ved Bøder og
Forordninger, og under Christian den Sjette gik man endog saavidt i sin
Tillid til disse Midlers kraftige Virkning, at man ved Hjælp af
dem troede at kunne fremtvinge Gudsfrygt. Ved den berygtede
Sabbathsforordning af 1735 blev det saaledes befalet, at enhver
skulde indfinde sig i Kirken om Søn- og Helligdagene baade til
Høimesse og Aftensang; i Kjøbstæderne straffedes Forsømmelse
heraf med Pengebøder, som Politimester og Byfoged havde at
inddrive paa Prestens Andragende; paa Landet derimod skulde
Bønderne, naar de ikke kunde betale Pengene, straffes med at
staa i Gabestokken. De her anførte Love, der er tagne som
Eksempler ud af en Mængde lignende, vil være tilstrækkelig til
at vise, af hvilken kuende Beskaffenhed den danske Regjerings
landsfaderlige Omsorg stundom kunde være, og hvor lidet den
respekterede Individets Ret til Selvbestemmelse endog i de
aller-privateste og allerintimeste Forhold.
Værst og i videst Udstrækning rammedes Næringsveienes,
Handelens og Industriens Udvikling af dette Formyndervæsen.
Slutningen af det syttende og hele det attende Aarhundrede var det
merkantile eller protektionistiske Systems Tidsalder. Ifølge
dette maatte Handelen ikke faa Lov til at udvikle sig paa egen
Haand; man kunde ikke gaa ud fra, at de Næringsdrivende selv
bedst forstod sine Interesser; men Handelen skulde ved allehaande
kunstige Midler gives en bestemt Retning og tvinges
overensstemmende med visse falske Grundsætninger om, hvad der udgjorde
en Stats Velstand og Midlerne til sammes Opnaaelse. Disse
Grundsætninger havde allerede længe været raadende; men først efter
Midten af det syttende Aarhundrede blev de bragte i S3rstem og
praktisk gjennemførte. I 1664 udkom Colberts berømte Toldtarif,
der blev et Mønster, som de fleste europæiske Stater skyndte sig
med at efterligne. Den danske Regjering vilde ikke staa tilbage.1
1 Ang. Merkantilsystemets Historie i Norge og Danmark kan henvises til
Schweigaards Afh. om Indførselstoldens Hist. i ((Den Constitutionelle» 1836, No.
97 Jf., og Sponneck, Om det Danske Toldvæsen, II. 12 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
