Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
251
for at arbeide paa at afhjælpe dette Onde, hvorved Landets
Næringsveie vilde være blevne førte ind paa en sund og sikker
Udvikling, søgte man at bringe Handelen i Veiret ved at tvinge
Kapitalerne ind i kostbare og storartede Foretagender, til hvis
heldige Gjennemførelse der savnedes de fornødne Betingelser. En
hel del Kompagnier blev oprettede, og, da de ikke formaaede at
staa paa egne Ben, maatte de søges opretholdte ved udstrakte
Privilegier og Monopoler, der var til største Afbræk for den frie
Handelsvirksomhed.
Virkningen af dette System var ikke blot at forsinke Danmarks
materielle Udvikling, men ogsaa, hvad der var endnu meget værre,
at degradere Borgerstandens Karakter og tilintetgjøre al fri
Spe-kulationsaand. De danske Kjøbstæder udenfor Kjøbenhavn
vedblev at gaa tilbake paa Grund af de store Begunstigelser, der
efterhaanden tilstodes denne By, eller vedblev ialfald at staa paa
det samme låve Standpunkt, paa hvilket de havde staaet ved
Suverænitetens Indførelse. Og, hvad Hovedstaden angaar, da gik
den vistnok fremad i Folkemængde og berigedes ved en stadigt
stigende Virksomhed; men denne var af en usund Art. Den
opretholdtes ved Monopoler, Privilegier og Pengetilskud af det
Offentlige. Den var underkastst en stadig og ofte i den
smaalig-ste Detail gaaende Indblanding fra Styrelsens Side, og
Fabrikanter og Handlende kunde neppe betragtes anderledes end som dennes
Fuldmægtige eller Bestillingsmænd. De næringsdrivende Klasser
maatte herved berøves den agtværdige Karakter, som følger med
en afhængig Virksomhed. Vante til at søge Regjeringens
Bistand og Veiledning ved ethvert Foretagende af nogen Betydning,
tabte de efterhaanden baade Lyst og Evne til at handle paa egen
Haand, medens tillige Feltet for selvstændige Spekulationer
bestandig blev mere snevert og mere usikkert.
De danske Enevoldskongers milde, landsfaderlige Regimente er
ofte bleven berømmet og fortjener det vistnok ogsaa i flere
Henseender. Men det er neppe tvivlsomt, at endog en jernhaard
Despotisme ikke vilde have udrettet mere til at kue Nationens
Aand og gjøre den politisk umyndig. Despotismen vækker altid
en Reaktion mod sig og bidrager derved paa den Maade at holde
Folket vaagent. Men den landsfaderlige Enevælde dysser det
fuldstændigt i Søvn og bringer det endog til at foretrække Tvang
for Frihed og til at elske en Tilstand af sorgløs Umyndighed.
Det danske Folk befandt sig aabenbart vel ved at regjeres som
en Flok Børn og satte en Slags Stolthed i at være det lydigste og
mest underdanige Folk i Verden. Molesworth udtaler det allerede,
med den hos ham sedvanlige Bitterhed, som sin Overbevisning,
at de Danske elsker Trældommen, og at de, ligesom Kappadokierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
