Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
% Historiske og politiske Afhandlinger
i Oldtiden, ikke skulde kunne gjøre noget Brug af Friheden, om
den blev dem givet, men at de vilde kaste den fra sig og atter
paatage sig de gamle Lænker.1 I over et hundrede Aar efter
Suverænitetens Indførelse afbrydes Lovprisningerne over
Begje-ringen, Ytringerne af den devote Kjærlighed, hvormed Kongehuset
blev omfattet, ikke ved en eneste Mislyd og spores der ikke mindste
Tegn til, at Folket har længtes efter en bedre Tilstand. De mange
Indskrænkninger, som enhver i sin Virkekreds var underkastet,
blev baarne med en merkelig Taalmodighed; det kvælende
Opsyn og Indblandingen i allehaande private Forhold blev anseet
som de rette Beviser paa Regjeringens landsfaderlige Visdom og
Fortræffelighed. Ved at holdes under et uafbrudt Formynderskab
vænnedes Folket til alene at bekymre sig om det daglige Livs
Smaating og til at betragte alle Spørgsmaal af en mere
almindelig Interesse som noget, der kun vedkom Begjeringen.
Adgangen til at udmerke sig i Statens Tjeneste eller endog blot til
at indlægge sig Fortjenester af den Kommune, hvortil man hørte,
var desuden sperret for de allerfleste, og Ærgjerrigheden,
Patriotismen, Almenaanden havde derfor liden eller ingen Næring. I deres
Sted kom den arveundersaatlige Devotion og den honnette
Ambition som de raadende Følelser. Denne sidste navnlig vedblev,
efter Holbergs Udtryk, under alle Omvekslinger at være det
danske Folks Favoritstudium, den eneste Affekt, hvori det viste
en stedsevarende Bestandighed; og Begjeringen, som havde
fremkaldt denne noble Passion, gjorde alt muligt for at nære og pleie
den. Christian den Femte udgav i 1671 den første egentlige
Bangforordning, i hvilken der allerede findes 51 forskjellige
Bangklasser opførte. Den blev endnu i den samme Konges
Regjeringstid tre Gange omgjort, og den uoverseelige Række af
Forordninger, Patenter, Resolutioner og Reskripter, som siden fulgte, og
som hvert Aar blev forøget, vidner tilstrækkeligt om, hvilken
overvættes Pris saavel Regjering som Folk satte paa Ordningen
af deslige Forhold. Rangsygen blev paa en Maade det danske
Folks nationale Særkjende. «Det er næsten bleven til et
Ordsprog,» siger Reverdil,2 «at i Frankrige er det første Spørgsmaal,
man gjør i Anledning af en Ubekjendt: hører han til det gode
Selskab, er han velopdragen? I Tyskland: er hans Familie af
Adel? I Holland: hvor stor er hans Formue? I England: hvorved
har han gjort sig fortjent? I Danmark er der et andet
Spørgsmaal, som gaar forud for alle disse, nemlig: hvilken er hans
Karakter? Hvorved man ikke maa tænke paa den moralske
Karakter, men paa Titelen og Rangen.» — En saa jammerlig Liden-
1 Acc. o f Denmark, pag. 170.
’ Struensée et la Cour de Copenhague, pag. 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
