Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
% Historiske og politiske Afhandlinger
orden; men den bestod altfor kort til at kunne faa nogen
Indflydelse, og det lader heller ikke til, at de norske Stænder
nogensinde gjorde noget Forsøg paa at træde ud af den temmelig
passive og underordnede Rolle, som var dem tildelt.1
Medens Norge saaledes intet tabte ved Statsforandringen, vandt
tiet derimod, ikke blot i statsretlig, men ogsaa paa en Maade i
national Henseende en med Danmark ligeberettiget Stilling.
Saalænge den aristokratiske Ståt bestod, maatte det nemlig, om end
ikke efter den strenge Ret, saa dog faktisk vedblive at være en
Provins af Danmark, fordi det ingen Del havde i den herskende
Stand, og fordi dets Adel ikke var sterk nok og efter Landets
Natur- og Samfundsforholde heller ikke nogensinde kunde blive
sterk nok til at hævde en selvstændig Stilling ligeoverfor den
danske. Anderledes stillede Forholdet sig, efterat
Embedsmands-og Borgerstanden ved Statsforandringen var bleven Samfundets
herskende Klasse. Nu besad det ene Rige ingen Forrettighed,
intet udvortes Fortrin fremfor det andet. Norge havde, som
ovenfor vist, allerede ved Suverænitetens Indførelse en Borgerstand,
der vel ikke havde nogen synderlig høi Grad af Velstand eller
Virksomhed, men som befandt sig i en stadig Opkomst. Og,
medens den norske Adel vedblev at være uselvstændig i sit hele
Væsen, en fremmed Plante, der ikke kunde slaa Rod i Norges
Jordbund, antog den norske Borgerstand, ved at opvokse under
uligeartede Forholde og under Indflydelse af modsatte Interesser,
navnlig efter Statsforandringen, en fra den danske i mange
Henseender ganske afvigende Karakter. Den blev, hvad Adelen neppe
nogensinde vilde være bleven, national.
Hvad der her først kan bemerkes, er, at Norges Handel i det
hele taget udviklede sig paa en langt friere og mere naturlig
Maade end Danmarks.
Det er vistnok saa, at Næringsveiene ogsaa i det førstnævnte
Land, navnlig efter Suverænitetens Indførelse, blev underkastede
mangfoldige og trykkende Indskrænkninger. Man lod sig ikke nøie
med, af Hensyn til en ordentlig Opkrævelse af Tolden, at
indskrænke den egentlige Produkthandel, som tidligere havde været
saagodtsom fri, til visse Steder og at opdrage skarpe og for de
norske Forhold kun lidet passende Grænser mellem
Kjøbstads-og Landnæringer; man vilde endog tildele hver enkelt By et vist
Handelsdistrikt, hvis Indbyggere ikke maatte afsætte sine Varer
andetsteds eller drive Handel med nogen anden Kjøbstads
Borgerskab. Dette System havde til Følge, at Borgerne vænnedes til at
sætte sin Fordel i, hvad der i Virkeligheden maatte blive deres
1 Se Berg, Om Landeværnet S. 248, ’Samll. t. d. X. F. Hist. III. 416, 452, S.
Tegn. 7 December 1627, 25 April 1644 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
