Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
255
offentligt Liv, paa samme Tid som det norske Folk var nedsunket
i en fuldstændig Opløsning, uden Ståt, uden Stænder, der kunde
danne en Forbindelse mellem de vidt adskilte Bygdelag. Derfor
ophørte ogsaa Norge i denne Tid at føre en selvstændig Tilværelse.
Det modtog Kirkereformen fra Danmark, og med denne fulgte
dansk Sprog og dansk Literatur; i begge Riger beherskedes Ståt
og Samfund af det danske Aristokrati, og dets Institutioner blev
ogsaa i Norge det Mønster, som man stræbte at danne sig efter.
Den norske Nationalitet syntes ganske overvældet og førte i lang
Tid kun et latent Liv hos Bondestanden. Men imidlertid forberedes
et Omslag umerkeligt. Efter Reformationen gaar Ryerne i
Danmark tilbage, og det offentlige Liv og Kommunelivet hensygner.
I Norge derimod løsnes Næringsveiene fra de Lænker, hvormed
de i Aarhundreder har været bundne; Byerne gaar fremad i
Velstand og Folkemængde, og der danner sig en driftig Borgerstand.
Saaledes gjenvindes efterhaanden Betingelserne for en selvstændig
Udvikling, idet Norge styrkes og Danmark svækkes, saa at det
ene Folk ikke beholder en saa ubetinget Overlegenhed over det
andet, at det nødvendigvis maa beherske det, men at de begge
kan udvikle sig ved Siden af hinanden og paa en eiendommelig
Maade. Men det er først i det attende Aarhundrede, at vi atter
ser den norske Nationalitet fremtræde paa en umiskjendelig
Maade, ikke blot i Levningerne af en fossil Kultur, men i et
fremadskridende Kulturliv, — og til at fremskynde denne
Emancipation har Statsforandringen i 1660 ved sine Følger i ikke ringe
Grad bidraget.
Norge havde vel ogsaa sin Adel, som gik til Grunde efter
Suverænitetens Indførelse, og sine Stænderforsamlinger, der ophørte
med Statsforandringen. Men, hvad Adelen angaar, da var den, som
ovenfor omtalt, unational, og med de saakaldte norske Stænder
maa man ingenlunde forbinde nogen Forestilling om en
Nationalrepræsentation. De synes først at være sammenkaldte under
Christian den Fjerdes Regjering, rimeligvis efter Rigsraadets
Foranstaltning, og bestod af de danske Adelsmænd, som havde Len
i Norge, samt Medlemmerne af den norske Adel, hvortil endnu i
Regelen kom nogle Deputerede fra Geistligheden, Byerne og
Bondestanden. Regjeringens Pengeforlegenhed, som bevirkede
den hyppigere Sammenkaldelse og forøgede Betydning af
Rigsdagene i Danmark, fremkaldte ogsaa denne Indretning, idet man
søgte at gjøre de bestandig stigende Skattebyrder taaleligere at
bære ved at give dem et Skin af Frivillighed. Den kunde maaske,
saafremt den havde faaet Tid til at udvikle sig, have bidraget til
at vække et offentligt Liv i Norge, hvorved den var overført fra
en med det norske Folks kun lidet overensstemmende Samfunds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
