Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
259
nemsnitlig hvert Aar 122,000 Læster, end i 1664, da Eksporten
oversteg 240,000. Bergverksdriften gjorde i det samme Tidsrum
anseelige Fremskridt, og det samme gjælder ogsaa om Fiskerierne,
idet navnlig Sildefangsten først i det attende Aarhundrede begyndte
at blive af nogen Betydning. I hvilken Grad Handelen tiltog, kan
sees deraf, at Toldintraderne i Tidsrummet fra 1747—1776 næsten
fordoblede sig. Værdien af Norges Udførsel anslaaes allerede i
Fredrik den Femtes Regjeringstid til 3V2 Million Rigsdaler, og
dette overstiger betydeligt, hvad Danmark udførte paa samme
Tid. Det sidstnævnte Rige havde, for at tale i hine Tiders Sprog,
en ufordelagtig Handelsbalance, hvilket alene opveiedes ved de
store Fordele, som den norske Udførsel kastede af sig, og Holberg
siger med Hensyn hertil: «Danmark har kunnet ansees som en
høi Sø, der styrter idelig Vand ned i det store Hav, som aldrig
kommer tilbage, og Norge som en Flod, der falder igjen udi
samme Sø og derved hindrer, at den saa hastig ikke kan
udtørres.»1 Endnu større var det Forsprang, som den norske
Skibsfart vandt fremfor den danske, idet den allerede i Midten af
forrige Aarhundrede synes at have været omtrent dobbelt saa
stor som denne.2 Norge, som ved Begyndelsen af Fredrik den
Tredies Begjering kun eiede 50 Fartøier over 88 Læsters Størrelse,
havde i 1767 594 Skibe, drægtige 25,394 Kommercelæster, og inden
Aarhundredets Udgang var dets Handelsflaade vokset til 1156
Skibe af tilsammen 58,208 Læsters Drægtighed. Konjunkturerne
for denne Erhvervsgren var navnlig efter Udbruddet af den
nordamerikanske Krig overordentlig gunstige, og" ikke blot foregik efter
denne Tid Udførselen af Landets Produkter mest i egne Skibe,
men Handelsflaaden fandt ogsaa Beskjæftigelse i en fordelagtig
Fragtfart mellem fremmede Lande.
De norske Byer talte ifølge den i 1769 foretagne Folketælling
64,000 Indb. De danske havde paa samme Tid 144,000 Indb.,
hvoraf 70,000 eller næsten det halve kom paa Kjøbenhavn. Forskjellen
mellem begge Rigers Kjøbstæder i Hensyn paa Folkemængde var
saaledes endnu betydelig; men hvor meget mindre end ved
Suverænitetens Indførelse, da Danmarks Kjøbstadbefolkning anslaaes
til 130,000, medens Norges ikke engang naaede 30,000, eller i
Reformationens Tidsalder, da den første vistnok var ni til ti Gange saa
talrig som den sidste! Hin Forskjel i Folkemængde opveiedes
desuden for en væsentlig Del ved den i norske Byer herskende
jævnere Velstand og mere udbredte Handelsvirksomhed, der skabte
en dygtigere og mere intelligent Borgerstand. — Enevoldsregje-
1 Danm. og Norg. geistl. Ståt, 3die Oplag S. 381. Citeret af Nathanson (Danm.
Statshuusholdning, S. 635), som tilføier: «Hvad her er sagt, er en træffende
Skildring. Danmarks egen Handel med dets egne Producter betydede saare lidet.»
2 Nathanson, Danm. Handel, II 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
