Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
% Historiske og politiske Afhandlinger
ringen havde med udholdende Konsekvens arbeidet paa at
koncentrere Danmarks hele Handel i Kjøbenhavn, og disse
Bestræbelser lykkedes saa godt, at man neppe har noget Eksempel paa,
at et Lands Forretningsliv i lige Grad har været sammentrængt
paa et eneste Sted. Der tilstodes Hovedstaden mange og store
Begunstigelser med Hensyn paa Told og Oplagsfrihed; under
Fredrik den Fjerdes Begjering fik den Monopol paa at indføre
de saakaldte fire Species, og, da dette ophævedes, blev det i
Toldrullen af 1732 bestemt, at der af Vin, Salt, fransk Brændevin og
Tobak, som forsendtes fra Kjøbenhavn af Oplaget til Provinserne i
Danmark, skulde ikkun svares en Trediedel af, hvad disse Varer
i Toldrullen var ansatte for at svare i Danmark; men naar de
bragtes fra andre Steder til Provinserne, skulde deraf erlægges
den fulde Told.1 Ved denne og mange lignende Foranstaltninger
bragte man det omsider derhen, at Størstedelen af Danmarks
Provinsbyer blev saagodtsom ganske afskaaret fra direkte
Forbindelse med Udlandet.2 Deres hele Handel var indenrigsk; de
udførte endel Korn til Norge og modtog alt, hvad de behøvede
af udenlandske Varer fra Kjøbenhavn. Hvad de norske Byer
derimod angaar, da led vel ogsaa disse endel ved de Hovedstaden
tilstaaede Begunstigelser, men langtfra i samme Grad som de
danske. Norges naturlige Frembringelser, dets Trælast, Fisk og
Bergverksprodukter havde sine vigtigste Markeder i Udlandet, og
denne Handel kunde umulig bringes i nogen Forbindelse med
Kjøbenhavn. Man maatte derfor lade Norge i det væsentlige
forblive uafhængigt af dette Handelstyranni, under hvilket de danske
Provinser sukkede, og selv den ubetydeligste blandt dette Biges
Kjøbstæder havde derfor Skibe i udenrigsk Fart og en livlig
Forbindelse med fremmede Lande. Det er klart, at Følgen heraf
maatte blive, at den norske Borgerstand efterhaanden erholdt
Fortrinnet fremfor den danske saavel i Velstand som i Oplysning
og Handelsdygtighed, og der savnes heller ikke udtrykkelige
Vidnesbyrd herom. «Det maa tilstaaes,» siger Jacob Aall,3 «at
vore Handelsmænds Kultur ogsaa paa den Tid (o: i Slutningen
af forrige Aarhundrede) kunde taale Sammenligning med den,
som finder Sted i den øvrige handlende Verden uden for de store
Handels- og Hovedstæder. Det antoges almindeligen, maaskee
endog i større Grad da end nu, at Kjøbmanden i de Norske
smaae Handelssteder i den Henseende havde et Fortrin for den
1 Xathanson, Danin. Statshuusholdning, S. 606.
2 Ved en Forordning af 28 Januar 1682 blev det endog ligefrem forbudt en
større Del af Danmarks Kjøbstæder at drive nogen Handel med Udlandet, da
Regjeringen havde fundet ud, at en saadan ikke kunde drives med Fordel fra
disse Byer.
3 Erindringer, 2den Udgave, S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
