Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 265
Aristokratiet i Danmark vel blev tilintetgjort, men Uligheden i
Rettigheder fremdeles bestod eller endog forøgedes. Det er
imidlertid klart, at en Tilnærmelse fandt Sted, og at Baandet mellem
begge Folk i flere Henseender blev fastere knyttet. I Tidsrummet
efter Suverænitetens Indførelse begynder der et aandeligt
Fælles-liv, som har været af den mest indgribende Betydning for ethvert
af de to forenede Riger; men i dette Fællesliv er det netop, at
det klarest kommer tilsyne, at den norske Nationalitet ikke var
bleven nedtrykt af de fremmede Kulturelementer, men at den
havde formaaet at tilegne sig og beherske dem, og at den derved
havde vundet fornyet Styrke og Bevidsthed. Det er ikke, som i
Tiden nærmest efter Reformationen, Norge, der alene modtager,
og Danmark, der alene giver. Begge Nationaliteter gjør sig
gjældende ved Siden af hinanden, supplerer hinanden og virker paa
hinanden; det er en Krydsild, som netop maatte bidrage til at
udpræge det enkelte Folks eiendommelige Væsen, og i den fælles
Udvikling, der er Udbyttet af deres forenede Kræfter, kan der
stedse mere tydeligt iagttages ligesom to Strømme, der viser hen
til et forskjelligt Udspring.
For at en virkelig Sammensmeltning af begge Folk skulde
kunne foregaa, hvis Naturforholdene overhovedet havde tilstedet
en saadan, var det nødvendigt, at det ene Folk bevarede en saa
afgjort Overlegenhed over det andet, at det kunde beherske
enhver af dets Livsytringer. Men havde Danmark ikke besiddet
Evnen hertil i Tidsrummet før Enevoldsregjeringens Oprettelse,
blev dette endnu mindre Tilfælde i den følgende Tid.
Det er ovenfor bleven paavist, hvorledes Statsforandringen i
sine Følger maatte virke kuende paa det danske Folks
National-aand. Meget af hvad der i denne Henseende er bleven anført,
gjælder vistnok saavel Norge som Danmark. Naar Regjeringen
opkastede sig til Undersaatternes Formynder, naar dens Aand
var smaalig og pedantisk, naar dens Politik var uden Glans, naar
Hoffet og Hoffets Indflydelse erholdt en ganske monstrøs
Udvikling, saa maatte Virkningerne heraf være fælles for den hele Ståt.
Men i mere eller mindre Grad, og her gjaldt det: proeul a Jove,
procul a fulmine.1 Det er saaledes klart, at Regjeringen ikke paa
langt nær kunde gjennemføre sin Formynderrolle saa
fuldstændigt i Norge som i Danmark. Til det førstnævnte Land havde
de danske Regjeringsherrer i Regelen et \rderst ufuldkomment
Kjendskab, og dets Forholde, navnlig de agrariske, var desuden
af en saadan Art, at man ikke godt kunde røre ved dem, at man
maatte lade dem udvikle sig paa egen Haand, medens netop det
modsatte var Tilfælde i Danmark, hvor en Forordning i en Fart
1 Langt fra Jupiter, langt fra Lynet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
