Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
% Historiske og politiske Afhandlinger
lifikationer, hvoraf han kom i Besiddelse. Han var ikke, som
Flerheden af hans Standsbrødre i Danmark, et Redskab i de rige
Proprietærers Haand til at undertrykke og mishandle
Bondestanden. Han behøvede ikke at frygte eller bøie sig for nogen,
saalænge han kun opfyldte sin Pligt; men overtraadte han denne,
fornærmede han nogen i hans Bettigheder, var han i
Almindelighed meget værre faren end Embedsmanden i Danmark, fordi
den norske Almue bestod af frie Mænd, hvis Misfornøielse
Regjeringen frygtede, og hvis Klagemaal den ivrigt bestræbte sig for
at afhjælpe, medens i Danmark den store Masse af Folket var
saa underkuet og saa ganske overladt i Herremændenes Vold, at
Heredsfogden eller Birkedommeren, naar han stod sig godt med
disse, uden synderlig Fare kunde tillade sig de groveste Misbrug
af sin Myndighed. Det kan heraf med Tryghed sluttes, at den
norske Embedsstand i det store taget maatte udmerke sig fremfor
den danske ved en mere uafhængig Karakter, og at den trods al
bureaukratisk Stivhed maatte have noget demokratisk eller
folkeligt ved sig, der ikke gjenfandtes hos dens Standsfæller i
Broderriget.
Saaledes ser vi de høiere Samfundsklasser i Norge, skjønt ved
sit aandelige Liv og sit Sprog, tildels ogsaa ved sin Herkomst paa
det nærmeste knyttet til Danmark, dog i sin Udvikling at bevare
en vis Grad af Selvstændighed og at antage en mere og mere
eiendommelig udpræget Karakter. «Hvad sig anbelanger de
Norske,» siger Holberg,1 «da, saasom de leve under et andet Glima»
saa differere de meget fra de Danske baade i Humeur og Sæder.»
Men det er ikke alene et Lands Klima og naturlige Beskaffenhed,
der har Indflydelse paa dets Indbyggeres Karakter; endnu mere
virksom maaske til at bestemme denne, er de Grundforhold,
hvorpaa deres Samfundsorden hviler, og disse var, som vi ved, ganske
forskjellige eller rettere ganske modsatte i Norge og i Danmark.
Derfor kunde begge Folk aldrig sammensmeltes. Derfor maatte
den fremmede Kultur, som i Tidsrummet for Norges største
Svaghed og Danmarks største Kraft overførtes fra det sidstnævnte
Land til det førstnævnte, ved en fremadskridende Udvikling stedse
mere og mere omdannes, og de høiere Samfundsklasser i Norge,
hvis Sprog var dansk, kan betragtes som en fremmed Gren,
der, indpodet paa det norske Folks Stamme, efterhaanden
assimilerer sig med denne og antager dens karakteristiske Egenskaber.
Ved Statsomveltningen i 1660 sjmtes Danmarks Samfundsorden
at være bleven mere beslegtet med den norske, og derved ogsaa
en større Tilnærmelse mellem begge Folk at være bleven mulig.
Vistnok er hint Slegtskab mere tilsyneladende end virkeligt, idet
1 Danmarks og Norges geistl. og verdsl. Ståt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
