Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
% Historiske og politiske Afhandlinger
nelse,1 og vendte tilbage herfra gjennemtrængte af Beundring for
dette store Folks Aand og Institutioner. «De Norske Kjøbstæder,»
heder det i en Skildring af Nordmændene fra Slutningen af
forrige Aarhundrede, «drive alle Handel og fordetmeste med
England. Derfor synes de Norske Kjøbstadindbvggeres almindelige
Characteer at være sammensat af to meget agtverdige Characterer,
nemlig Landets egen og den Engelske. Der er saaledes
Englændere, som have ombyttet deres Melancholie, deres Spleen, deres
Whims for den Norske Fjeldboes mere oprømte Væsen, hans
lettere Mine og større Aabenhjertighed. I det øvrige have de
Engelske Skikke og Engelsk Smag i deres Forlystelser, i deres Luxe,
Klædedragt, Bygninger, Hauger, kort i-alt. Imidlertid seer den
opmerksomme Iagttager let Forskjellen. Det er under den
Norskes Tænkemaade at være Slave, enddog naar han efterligner
Briteren.»2
I Danmark forstod, efter Grams Udtryk, hver Skrædder og
Skomager Tysk og vittige Bønder og Prester ligeledes; her gjaldt
Tysk foroven og forneden. Kom man derimod til Norge, fandt
man, som Suhm fortæller, mange, der forstod Engelsk og Fransk,
men helt faa, enddog af de Fornemste, der kunde tale Tysk,
undtagen i Bergen.3 Af disse to Aands- og Smagsretninger, den
engelsk-franske i Norge og den tyske i Danmark, var den
førstnævnte aabenbart den, som bedst lod sig forene med Bevarelsen
af en national Karakter i begge Folks Udvikling. Danmark var
saa nøie forbunden med Tyskland, det havde optaget saa mange
tyske Elementer i sig, det havde saa længe og saa udelukkende
været undergivet Tysklands Paavirkning, at det syntes at maatte
ende med en fuldstændig Denationalisering, saafremt de
germaniserende Indflydelser ikke udenfra erholdt en Modvegt. Frankrige
og England derimod stod, saavel i historisk som geografisk
Henseende, altfor fjernt, til at deres Indvirkning nogensinde kunde
medføre en lignende Fare; den kunde vække og belive, men
aldrig blive sterk nok til at kvæle den nordiske Nationalitet, og
hertil kommer, at disse Lande med Hensyn paa Kultur var
Tyskland overlegne, at den franske og den engelske Literatur, som i
hin Tidsalder var paa det nøieste forbundne og beslegtede med
hinanden, aabenbarede en langt friere Tænkning, en langt renere
Smag end den tyske. Det var derfor et Fremskridt af en
uberegnelig Betydning for Danmark, det var den danske Nationalitets
Frelse fra Undergang, at der i Begyndelsen af det attende
Aarhundrede ved Siden af den hidtil saagodtsom eneraadige Tyskhed
1 Se bl. a. Aalls Erindringer, 2den Udgave, S. 66—67.
2 Minerva 1790.
3 Grams Brev til Slange, Nyt hist. Tidsskr. VI. 243; Suhm, Samll. Skr. IV. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
