Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
269
hævede sig en ny Aand, som nærmest sluttede sig til Frankrige
og England, og som havde Styrke nok til at udøve en for alle
Tider bestemmende Indflydelse paa Karakteren af Danmarks
aandelige og literære Liv. Og denne Aand udgik fra Norge; det
var norske Forfattere, som emanciperede Fællesliteraturen fra
det tyske Pedanteris og den tyske Svulsts Herredømme, og som
derved væsentlig bidrog til at give den sin originale og nationale
Karakter.
Man har i Danmark paa en i Sandhed ofte besynderlig Maade
vist sig uvillig til at erkjende denne Norges og Nordmændenes
eiendommelige Betydning for Vækkelsen og Udviklingen af det
fælles Aandsliv. Holbergs Fortjenester har man naturligvis ikke
kunnet eller villet nedsætte: han er Literaturens Skaber og dens
eminenteste Geni og staar udenfor enhver Sammenligning. Men
han er bleven stillet i Bække med de øvrige danske Forfattere,
og at han var Nordmand af Fødsel, er bleven betragtet som en
uvæsentlig, intetsigende Omstændighed. Det fælles Karakterpræg,
den umiskjendelige Overensstemmelse i Smag og Aandsretning,
der forbinder ham og de følgende norske Forfattere til en
særegen Gruppe i Kredsen af den danske Literaturs Mænd, er ikke
bleven udhævet, og hvad disse sidste angaar, da har man vel
ikke kunnet frakjende dem et norsk nationalt Grundpræg; man har
ikke kunnet nægte, at der efter Holbergs Tid indtræder et
Modsætningsforhold i den fælles Literatur, i hvilket Forskjellen
mellem norsk og dansk Folkeeiendommelighed kommer tilsyne; men
Betydningen af dette Forhold er ikke bleven høit anslaaet og dets
egentlige Væsen som oftest aldeles miskjendt. I de fleste
literaturhistoriske Fremstillinger berøres det kun leilighedsvis og som
et overfladisk underordnet Fænomen, idet man ingenlunde synes
at have villet indrømme det en saadan Udstrækning eller en
saadan Dybde, hvorved den hele Literaturbevægelse fremstiller sig
som Produktet af to i national Henseende adskilte Folks
Samvirken inden den fælles Sprogkreds.1 Saaledes har derimod den
første blandt Danmarks kritiske og æsthetiske Forfattere opfattet
det.2 I hans Betragtning af det forrige Aarhundredes Literatur-
1 X. M. Petersen ytrer i Indledning til sin Skildring af det attende
Aarhundredes Literatur (Bidrag etc. IV. 80), «at en Betragtning af Forholdet til Norge
netop nu, da det gjør sig gjældende i Literaturen, vilde være høist tiltrækkende,
isa*r naar det betænkes, at de tvende vittigste og meest originelle Digtere i den
fælleds Literatur, de to største Genier, som Aarhundredet liar frembragt i de
forenede Riger, vare Nordmænd«. Men han viser denne Undersøgelse fra sig, fordi det
«ikke lykkedes ham at komme til nogen klar Anskuelse», og vender ikke senere
tilbage hertil, skjønt det maatte synes indlysende, at en Skildring af Literaturens
Historie, der undlader at tage Hensyn til hint Forhold, ikke kan undgaa at blive
ensidig og forfeilet.
2 J. L. Heiberg, Udsigt over den Danske Skjønne Literatur. Prosaiske Skrifter
3die Bind; jfr. Om Digtermisundelse, ssts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
