Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
275
Karakter, men vilde efter al Sandsynlighed være kommet i et
langt mere afhængigt Forhold til Tyskland. Den fine Kjender,
J. L. Heiberg, hvem man vistnok ikke kan mistænke som partisk
for Nordmændene, har ytret, at selv Ewald i egte dansk
Sprogtone, hvis Kjendemerke fornemmelig er Simpelhed og Klarhed,
maa staa tilbage for Brødrene Frimann, at det maaske den Dag
idag havde seet maadeligt ud med dansk Sprog og Literatur, hvis
ikke i hint Tidsrum, da en antinational Indflydelse truede med
at blive overvældende, de norske Digtere, «der vare danskere end
de Danske», havde reddet, hvad ellers stod Fare for at gaa tabt.
Men det er ikke blot med Hensyn paa Danmarks nationale
Emancipation ligeoverfor Tyskland, men ogsaa med Hensyn paa
Norges ligeoverfor Danmark, at Nordmændenes Deltagelse i det
fælles aandelige og literære Liv maa tillægges en afgjørende
Betydning. Vi har sagt, at den fra Danmark overførte Kultur og
de høiere, dansktalende Samfundsklasser i Norge kan betragtes
som en fremmed Gren, der, indpodet paa det norske Folks endnu
livskraftige Stamme, efterhaanden assimilerer sig med denne og
antager dens karakteristiske Egenskaber. Denne Udvikling
afspeiler sig paa det klareste i Literaturen; thi hos de norske
Forfattere i det attende Aarhundrede, som netop udgik fra hine
dansktalende Samfundsklasser, og hvis Virksomhed fordetmeste
knyttede dem paa det nærmeste til Danmark, ser vi ikke
destomindre den norske Karakter og Følelsen af at være Nordmand
fremtræde med et stedse skarpere Præg. Og ved at give denne
Følelse et Udtryk i Literaturen maatte de bidrage til at vække
og styrke den hos deres Landsmænd; ved at forfegte en fra de
Danskes forskjellig Aands- og Smagsretning maatte de bidrage til
at bringe det til almindelig Bevidsthed, at der atter eksisterede,
ikke blot norske Bønder, men et norsk Folk.
I det literære og videnskabelige Liv under Adelsvælden, i
Tidsrummet fra Reformationen og til Regjeringsforandringen i 1660,
har Norge ingensomhelst Del, og blandt de mange ansete eller
store Navne, som hint Tidsrum har at opvise, findes intet norsk.
Men i den følgende Tid og med Holberg indtræder der et andet
Forhold, i hvilket det kommer tilsyne, hvorledes det norske Folk
havde vundet i Styrke, og hvorledes det efterhaanden naaede
frem til at blive sideordnet med det danske i national Henseende.
Literaturen vedblev vistnok fremdeles at være saagodtsom
udelukkende knyttet til Danmark, eller rettere Kjøbenhavn, hvor de
ydre Betingelser for dens Trivsel alene fandtes forenede. Men
dens første Navne er norske. Foruden Holberg selv var Tullin,
Wessel, Claus Frimann, Peder Harboe Frimann, Nordal Brun,
Edvard Storm, Claus Fasting Nordmænd, og mod denne Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
