- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
274

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

% Historiske og politiske Afhandlinger

den literære Udvikling i de af dem angivne Retninger, kan de
ogsaa med Hensyn paa Danmark siges at være mere nationale
end Ewald og hans Skole. Holbergs Virksomhed havde havt en
saa gjennemgribende Indflydelse og Betydning for det danske
Folk, at Sproget og Literaturen for at bevare en national
Karakter nødvendigvis maatte udvikle sig paa den af ham lagte Grund.
Men hos den ewaldske Skole, der var hildet i en ganske
uselvstændig Efterligning af det tyske Mønster, findes der intet Spor
af Forbindelse eller Sammenhæng med Holberg, og at denne
Retning flk en Modvegt i Literaturen, var derfor ikke mindre
national end i almindelig literær Henseende af den allerstørste
Vigtighed. I Danmarks literære Kredse vandt den snart
Herredømmet, og, naar Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme
viste sig lunken mod den, kunde dette ingen Virkning have, fordi
ingen ventede at finde Sans for Poesi hos det smagende Selskabs
Pedanter. Det var alene fra Nordmændenes Kreds, at en
velbegrundet og i flere Henseender seirende Opposition udgik.
Digterne af den norske Skole bekjæmpede det tyske Bardevæsen og
det forskruede Serafsprog, der truede med at nedbryde, hvad
Holberg havde opbygget, ikke blot ved bidende Persifflage og
vittige Indfald, men ved en omfangsrig poetisk Produktion af stort
og blivende Værd, ved hvilken vistnok en fra Holberg i mange
Henseender forskjellig Tone blev indført i Literaturen, men som
dog i Valget af Forbilleder og i stilistisk Karakter røber et saa
nært Slegtskab med ham, at den vistnok med fuldkommen Ret
kan betegnes som en videre Udvikling paa den af ham lagte
Grundvold.1 — Hvilken af disse to Retninger, den ewaldske og
den norske Digterskoles, der har havt den mest indgribende
Virkning paa den senere Literatur- og Sprogudvikling, er et
vanskeligt Spørgsmaal at afgjøre; men det er vist, at begge har havt
en stor Betydning, og at, om det kan indrømmes, at Literaturen
uden Ewald neppe vilde have faaet en saa rig og flersidig
Udvikling, saa havde den paa den anden Side uden Wessel og de
øvrige norske Digtere neppe bevaret saa godt sin eiendommelige

1 J. L. Heiberg siger i sin Udsigt over den danske skjønne Literatur, hvoraf
det ovenstaaende for en væsentlig Del er laant: «Subjectivt betragtet, kan man
neppe tillægge den Norske Digterskole den Idee at bygge paa Holbergs Grund;
thi denne Idee var de daværende Digtere neppe bevidst, var ikke klart tænkt
eller enddog følt. Objectivt fandt den derimod Sted, Digterne selv tildeels
uafvidende. Det er ikke usandsynligt, at en vis Overeensstemmelse af de Norske
Digtere med Holberg, paa Grund af deres fælleds Fødeland, har som en fælleds
Drift virket gjennem dem alle til et fælleds Maal; thi Nordmændene have,
ligesom de Svenske, stedse sympatliiseret bedre med den Franske (og tildeels den
Engelske) Nationalitet, end med den Tydske, og have bestandig vidst i alle
Henseender at holde sig fjernere fra Tydsk Indflydelse, end de Danske, en Forskjel,
som forresten synes at have sin Grund i Landenes forskjellige Beliggenhed og
politiske Forhold.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free