Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 27 /
Tullin derimod, hvis berømteste Digt besang den norske
Natur, var, saamegen Anseelse og Popularitet han end opnaaede i
Danmark, dog mere Nordmændenes end de Danskes Digter, og
hine vedblev derfor ogsaa at holde fast ved ham længe, efterat
han hos disse var stillet i Skyggen af den danskfødte Digter
Ewald.1 — Fra nu af kommer den nationale Adskillelse mellem
Norsk og Dansk paa det umiskjendeligste tilsyne i det fælles
Li-teraturliv. Modsætningen mellem begge Folk er naaet frem til
Bevidsthed og Gjennembrud. De norske Digtere og Kritikere, der
fastholder den af Tullin lagte Grundvold, stiller sig i afgjort
Opposition til de Danske, hvem Ewald beherskede, og begge Partier
slutter sig sammen i Selskaber, der fører en ofte til Bitterhed
udartende literær Feide mod hinanden. Det Norske Selskab
stiftes, og her blev ikke blot den for Nordmændene eiendommelige
poetiske Smag forfegtet med et Talent og en Dygtighed, der var
Modstandernes aldeles overlegen, men her, i Danmarks
Hovedstad, var ogsaa det rette Arnested for den sterkt fremblussende
Nationalfølelse, der betegner det hos Nordmændene vaagnende
Aandsliv. Rahbek har i sine Erindringer skildret det Norske
Selskab, blandt hvis Medlemmer han selv, uagtet Dansk, var
bleven optagen, og han fremhæver navnlig den varme Patriotisme,
der var Grunddraget i dets Karakter. «Hvilken var da den Aand,»
siger han, «som var over dette Selskab? Først og fremmest
Nordmandsaanden, — enthousiastisk for det fjerne, forladte
Fædreland. Mellem mine skjønneste Nydelser var at høre den
deilige Fædrelandssang «For Norge Kjæmpers Fødeland», istemmet
her af fulde Hjerter, med tindrende Øine og jublende Stemmer.2
Den samme Aand aabenbarer sig i de poetiske Arbeider,
hvormed Tidsalderens norske Digtere, — næsten alle Medlemmer af
hint Selskab, — berigede Literaturen. «Hvad jeg kjender bedst,
derom synger jeg,» sagde Claus Frimann, og om end ingen af
denne fortræffelige Digters Samtidige naaede ham i egte national
Tone, gjorde dog hos de fleste af dem en ligeartet Stræben sig
gjældende. De valgte helst saadanne Emner, der gav dem
Anledning til at dvæle ved Hjemstavnens Billeder og Minder; de
dyrkede derfor med Forkjærlighed det beskrivende Digtslags,
som dengang endnu var i høieste Mode, og hvori de har leveret
Arbeider, der endnu kan læses med Behag; de skildrede det
norske Foraar og den norske Vinter, Hornelen og Sarpen; de skrev
1 Nordal Brun skrev over Tullin:
«For tidlig døde du, for tidlig Danmark haver
Forbrudt sig mod dit Støv og sat en Ewalds Gaver
Fremfor det Liv og Lys, som hædrede din Sang etc.»
og han udtrykte heri den hos Nordmændene almindelige Mening.
2 Rahbek, Erindringer IV. 1U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
