Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
283
at erobre det hele Rige Heri indtraadte en fuldstændig Forandring,
efterat Norge havde faaet en staaende Hær. De norske Bønder
forenede mange Betingelser for at blive gode Soldater; de var
haardføre og vante til at trodse Farer; de var paa Grund af
deres næsten adelige Frihed besjælede af en Ambition og en
Fædrelandskærlighed, som hævede dem høit over deres
Stands-fæller i de fleste andre Lande. Hos den staaende Hær, der,
saavel hvad de udskrevne som de hvervede Tropper angik,
udelukkende bestod af Landets egne Børn, forenedes disse Egenskaber
efterhaanden med en Disciplin og en militær esprit de corps, som
ganske havde manglet Unionstidens Mandhusinger. Ved de
hyppige Grænsekrige med Svenskerne blev den holdt i stadig Øvelse«
og der udviklede sig paa Grund af den Skaanselløshed, hvormed
hine Krige i Regelen blev førte, en sterk Animositet mellem begge
Nabofolk, som bevirkede, at Nordmændene omsider ligesaa
beredvilligt lod sig føre imod Svenskerne, som de tidligere havde vist
sig uvillige og modstræbende. De norske Soldater blev snart
anerkjendte for at være uden Sammenligning de bedste af dem,
Kongen af Danmark havde at raade over.2 Arméens Elitekorps,
de kongelige Livgarder til Hest og Fods, blev fordetmeste
rekruterede i Norge; herfra kom ogsaa Størsteparten af de
Subsidie-tropper, som af Kongerne Christian den Femte og Fredrik den
Fjerde blev sendte til England, Holland og den tyske Keiser, og
som indlagde sig megen Berømmelse i Ungarn, ved Irlands
Betvingelse under William III, og i den spanske Arvefølgekrig.3 Det
var, naar der udbrød Krig, ganske sedvanligt, at en større Del af
den norske Hær blev trukket ned til Danmark for at deltage i
dette Lands Forsvar og i de herfra foretagne Krigsoperationer.4
Og, uagtet dens Rækker saaledes fortyndedes, uagtet Norges For-
1 Vincents Lunge skriver i et Brev fra Danmark til Erkebiskop Olaf, dat.
21 Januar 1525: «Wii ere ganske ringe acthet i Dannemark. Somme ville tage
Norigh ind met to kraweler, somme try hwndred stherch, En part selfF tridie
oe so freyn. Oc skeer thet mowelskee for thii her pieger megit at beslutis oe
begvnnis her til dags oc ganske letthelige at forfølgis.» Ekdahl, Christian II’s
Archiv S. 1024 f.
2 Fredrik den Anden af Preussen siger i sin Tids Historie om Kongen af
Danmark: «Han kan stille 30 000 Mand Landfolk i Marken, hvoraf Nordmændene
regnes for de bedste.» — Fredrik den Fjerde skriver under Felttoget i Holsten
om de russiske Tropper: «iis donnent grande esperance, car iis ont un air du
soldat de Norvegen.» (Nord. Urkunden I. 4.)
3 Norske Samlinger II. 311—18.
4 I 1671 var der samlet 7600 norske Soldater i Danmark (Riegels, Christian V.
pag. 203). Landgangen paa Rygen i 1678 foretoges af 4 Regimenter, mest norske
Tropper, der var sendte fra Norge ned til Skaane (Friedenreich, Krigshist. under
Chr. V. II. 202). — Ved Carl XIl’s Indfald i Norge 1716 var 5000 Mand af den
norske Hær i Danmark. — Da Conseillet fraraadede Christian VI at gjenoprette
Landmilitsen i Danmark, hvilket de mægtige Godseiere ikke gjerne saa,
paaberaabte det sig ogsaa, at den norske Armé hidtil var bleven brugt med Held til
at forsvare Danmark, «uden Skade for Norge». (Mnemosyne II. 114.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
