Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
% Historiske og politiske Afhandlinger
en bestemt Tjenestetid og regelmæssigt øvedes i Vaabenbrug. Den
opløstes efter Krigens Ophør, da Officererne, som lønnedes af
Kronen, flk sin Afsked, men organiseredes atter i 1640, og har
siden uafbrudt vedblevet at bestaa, om end med mange Ændringer.
Den gamle Landevernsindretning blev ikke ophævet; enhver
Bonde skulde som tidligere efter Landslovens Bestemmelser være
forsynet med visse Vaaben og være rede til at møde frem; men
Rigets Forsvar beroede fra nu af hovedsagelig paa dets udskrevne
Tropper.
Disses Antal blev stadig forøget og deres Tjenestetid forlænget.
Da Fredrik den Fjerde i 1699 besteg Tronen, udgjorde den
norske Armé omtrent 12000 Mand, fordelt i seks Regimenter; ved et
Reskript af 25. December 1717 blev den forøget til 13 Regimenter,
hvert paa 1200 Menige, tilsammen altsaa 15600 Mand foruden
Officerer, og i 1763 bestod den af 22100 Linietropper, 9300 Mand af
det ved Reskript af 15. Januar 1742 oprettede Landevern, hvortil
endnu kom Officerer og Artilleri, saa at den i det hele talte ikke
mindre end 35597 Mand.
Man var, ved at bringe den staaende Hær op til en saadan
Styrke, gaaet langt videre, end billigt Hensyn til Folkets Kræfter
foreskrev, og det er klart, at en saa sterk Udskrivning maatte
være i høieste Grad byrdefuld for det fattige, svagt befolkede
Land. Ved Landmilitsens første Oprettelse var det bleven bestemt,
at fire fulde Gaarde skulde lægges i Lægd sammen til at udrede
og underholde en Soldat; senere bestemtes det, at to fulde Gaarde
skulde udrede en Soldat, og under Fredrik den Fjerdes
Regjering, da Liniearméen betydeligt forøgedes, maatte hver enkelt
Fuldgaard eller endog mindre udgjøre et Lægd. Der var neppe
noget Land i hele Europa, som havde en forholdsvis saa talrig
Hær at underholde, og man har beregnet, at hveranden af de
vaabenføre og ugifte Mandfolk mellem 20 og 40 Aar i Norge var
udskrevne Soldater, medens i Sverige, som ved en lang Række af
store Krige havde udviklet sig til en fulkommen Militærstat, kun
hver fjerde eller tredie var det.
Økonomisk fordærvelig som denne overdrevne Udfoldelse af
Norges militære Kraft nødvendigvis maatte være, har den dog i
én Henseende havt en gavnlig Indflydelse paa Folkets Udvikling.
Krigersk Hæder er og har i Særdeleshed været den virksomste
Næring for Patriotismen, og, for at et Folk skal besjæles af Iver
for sin nationale Uafhængighed, er det nødvendigt, at de føler sig i
Besiddelse af nogen Forsvarskraft. I Reformationens Tidsalder
kunde Norge paa en Maade betragtes som vergeløst, og dets
krigerske Anseelse var sunket saa dybt, at danske Adelsmænd kunde
prale med, at de med et Par hundrede Mand skulde paatage sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
