Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
285
vindinger, som de stedse med ulige Magt have erholdet over
samme ellers stridbare Nation.»1
Der var ingen Samfundsklasse, som ikke i nogen Grad deltog
i det ved hine Begivenheder gjenvakte nationale Liv. Blandt
Bønderne var Krigene med Svensken et stadigt Samtaleemne;2 de
blev herved efterhaanden mere fortrolige med Tanken paa det
fælles Fædreland, og det kom navnlig under Carl den Tolvtes
Invasion tilsyne, hvorledes ogsaa hos dem en ny Aand var begyndt
at vaagne. Medens de i Syvaarskrigen til Eksempel overalt havde
stræbt at unddrage sig Krigens Byrder, idet Mandskaberne fra
enkelte Bygdelag uden videre forlod Leirsamlingerne, inden det
endnu var kommen til Fegtning, andre endog sluttede særskilte
Overenskomster med Fienden, viste de ved den sidstnævnte
Leilighed en virkelig opofrende Iver for at bidrage til Landets
Forsvar. «Da den commanderende General,» fortæller Pontoppidan,3
«ved Grændsefæstningernes Besettelse merkelig havde svekket det
Corps, med hvilket han havde sat sig ved en Fjord for at oppebie
den forventede Transport fra Danmark, komme gamle
graa-hærdede Bønder til ham og offererede sig med egen Udrustning
til Kongens Tjeneste. Særdeles kom en Dag en Trop af 300
saadanne Yolontaires fra Thelemarken, Folk fulde af Lyst og Mod,
bærende hver 3 Ugers Kost i deres Randsel og derhos en riflet
Bøsse, sigende: God Dag, Faer, vi høre du har faaet fremmede
Gjester, som du vil skilles ved. Har du Lyst at bruge os, da siig,
hvad vi skulle gjøre, saa skal du see, vi ere Mænd. Disse Bønder
var det, som bleve commanderede af Capitain Coucheron i den
Action paa Krogskoven, hvor de Svenske, som vilde trænge
igjennem, bleve ganske repousserede med 200 Mands Tab.» —
I Biskop Deichmans bekjendte Forsvarsskrift for de Norske (1724)
berettedes ligeledes, foruden mange andre Vidnesbyrd om «deres
patriotiske Nidkjærheds fermeté å toutes épreuves, som de udi
sidste Krig fremfor alle Nationer i Verden have beteet», at endel
Bønder i Øvre- og Nedre-Thelemarken tvang deres Foged, da
ingen Ordre af Øvrigheden dertil var given, at føre dem den lange
Vei af tyve og flere Mile, paa deres egen medbragte Kost og
Underholdning, til Arméen paa Gjellebæk, hvor de begjærede at
maatte tilligemed Tropperne angribe Fienden, noget man
imidlertid ei ansaa for raadeligt og derfor med Taksigelse og Berømmelse
dimitterede dem til deres Hjem.4
1 Danm. og Norges Ståt. S. 22.
2 «Det skeer ofte, at der fortælles om en Krig af dem, som ikke veed mere
end Bønderne i Norge om Hannibalsfeiden, som efter Sigende skal være den
fornemmeste Indhold af deres fornøielige Samtaler.» (Friedenreich, Krigshist. I. 2.)
3 Norges naturlige Historie II. 406 (efter Generalens, B. H. v. Lützows egen
Beretning til Pontoppidan).
4 Saga, II. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
