Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
% Historiske og politiske Afhandlinger
hurtigere og jævnere fremadskridende end Danmarks, og dets
Anseelse maatte stige i samme Forhold, som det vandt økonomisk
Betydning. Efterat dets Bidrag til Statskassen var stegen til over
en Million Rigsdaler aarlig, efter at dets Handelsflaade og
Udførsel var bleven betydeligt større end Danmarks, kunde det ikke
længer betragtes som en Provins, et Biland, men det maatte for
den almindelige Opfatning mere og mere fremstille sig som et
med Danmark sideordnet Led i Staten. De urigtige statsøkonomiske
Anskuelser om Handelsbalancen, som efterhaanden havde vundet
almindelig Gyldighed, og de mangelagtige statistiske og finansielle
Opgaver, til hvilke hine Anskuelser støttede sig, bevirkede, at man
endog forestillede sig Norges Betydning for Statens og begge de
forenede Folks Økonomi langt større, end den virkelig var. Man
beregnede Værdierne af de til Norge og Danmark indførte og de
fra begge Biger udførte Varemængder, og, idet man ved dette
Overslag ikke tog med, hvad der toldfrit bragtes fra det ene Rige
til det andet, fandt man ud, at Danmark var i en stadig
Underbalance, medens Norge havde et ligesaa stadigt Overskud.1 Man
regnede t. Eks. saaledes: Danmark udførte i Aaret 1768 for 666 887
og indførte for 1352 543 Rdlr.; det havde altsaa et Tab af 686155
Rdlr.; thi hvad et Land indførte mere, end dets Udførsel beløb
sig til, maatte det betale med rede Penge, og rede Penge var efter
hin Tids politiske Økonomi de ene privilegerede Værdier, som et
Land aldrig kunde faa nok af, og i hvis Besiddelse man saa dets
egentlige Velstand; Norge derimod udførte i det samme Aar for
1 714 369 og indførte for 1 238 281 Rdlr.; dets Gevinst var altsaa
476 085 Rdlr.2 Aaret forud havde Norge, efter den samme
Be-regningsmaade, en Gevinst af 710 083 Rdlr., Danmark et Tab af
658 272 Rdlr., og saaledes kom man overhovedet til den
paafaldende Sats, der hyppigt figurerer i Skrifter over økonomiske
Materier fra det forrige Aarhundrede, og som man forstod efter
Bogstaven, at Danmark væsentlig opretholdtes ved den Overflod,
der tilstrømmede Norge gjennem dets udenrigske Handel. Ved at
betragte Statsbudgetterne bragtes man til en lignende Forestilling:
for Aaret 1770 til Eks. ansloges Indtægterne af Danmark til
3 486 670, Udgifterne til 3 968 512 Rdlr.; Indtægterne af Norge til
972160, Udgifterne til 537 440 Rdlr.; for Halvaaret 1 Juni—31
December 1771 ansloges Indtægterne af Danmark til 1539164,
Udgifterne til 1 849 306 Rdlr., Indtægterne af Norge til 645 657,
Udgifterne til 314 041 Rdlr.,3 og paa denne Maade fandt man sta-
1 Norge modtog saaledes en stor Del Kolonialvarer over Kjøbenhavn, og dets
Forbrug af fremmede Varer var derfor i Virkeligheden meget større, Danmarks
derimod meget mindre, end det efter Indførselslisterne syntes at være.
2 Nordische Urkunden I. 292.
3 Riegels, Christian V. pag. 773; Nord. Urk. I. 287.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
