Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
289
at have skabt Danmarks Søvern fra nyt af, forstod at sætte Pris
paa de norske Søfolks fortrinlige Dygtighed, og disse synes allerede
i hans Tid stundom at have udgjort den overveiende Del af
Flaadens Besætning.1 At dette var det sedvanlige i den følgende
Tid, kan neppe betvivles. Norge havde allerede i Slutningen af
det syttende Aarhundrede en større Handelsflaade,2 og en langt
talrigere Sømandsstand end Danmark, og, hvorvel ogsaa de danske
Søfolk nød en velfortjent Anseelse, var det dog den almindelige
Mening, at de stod tilbage for Nordmændene.3 Flaademandskabets
Kjerne, den saakaldte Holmens faste Stok, for hvilken man
erhvervede de bedste Folk, der var at opdrive, blev saaledes
væsentlig, i en senere Tid saagodtsom udelukkende rekruteret fra Norge,4
og idetmindste fra den Tid, da man har nøiagtige Efterretninger
om Sammensætningen af Mandskabet paa de Flaader, der blev
sendte i Søen, sees de norske Matroser stadigt at have udgjort
det overveiende Tal.5 — Det kan vistnok nuomstunder forekomme
temmelig ørkesløst at undersøge, hvilket af de to Folk der har
været sterkest repræsenteret paa Niels Juels og Tordenskjolds
Flaader; men hvad der ovenfor er anført, har dog Betydning i
én og det en meget væsentlig Henseende, idet det nemlig er
utvivlsomt, at det i høi Grad maa have bidraget til at hæve
Nordmændenes Nationalfølelse ligeoverfor de Danske, at de
kunde tilegne sig den største Andel i det, der var begge Folks
fornemste Stolthed, den fælles Søkrigshæder.
I denne Henseende er der endnu to Punkter, der fortjener at
fremhæves.
Norges materielle Udvikling, og navnlig Udviklingen af dets
Handel og Skibsfart, var i det syttende og attende Aarhundrede
1 Man ser idetmindste af de hidtil bekjendte Lister, at Christian den Fjerde
foretog hyppige og tildels overordentlig sterke Udskrivninger af norske Søfolk;
saaledes i 1627: 2 000 og senere samme Aar 2 780, i 1639: 1 400 og senere samme Aar
1 940; i 1644 Udskrivning af 700 Baadsmænd til Bremerholm, senere en ny
Udskrivning paa 2 600, i 1645 atter 2 600 (Norske Tegneiser). Ifølge Garde, den
Dansk-Norske Sømagts Historie 1535—1700 pag. 209 blev der i Foraaret 1645 paalagt
Lensmændene i Norge at nedsende 2 500 Matroser til Kjøbenhavn, medens der i
Danmark kun udskreves 500 o.s.v.
2 I Aaret 1672 var Antallet af Skibe og Fartøier i Danmark 893, i Slesvig og
Holsten 282, i Norge 1011 (Garde, Efterretninger om den Danske og Norske Sømagt,
I. 172); i 1695 havde Danmark 202, Norge derimod 261 Koffardiskibe i Fart
(sst. S. 344); hvorhos maa bemerkes, at de norske Skibe, der byggedes for længere
Farter, i Begelen ogsaa var betydeligt større end de danske.
3 Admiralitetet kalder i en Forestilling af 5 November 1720 de norske Søfolk
<len bedste Del af Flaaden (Admir.-Copiebog, Danske Geh.-Arch.).
4 Garde, Efterretninger 111. 81, 389, 420, IV. 180. — Cort Adelaer ansattes 1663
som «Chef for de Norske Søfolk paa Holmen». Baden, Danm. Hist. V. 44.
5 Efter Garde l. c. III 79 og IV. 241 udgjorde 1725 de i Bullerne indførte
Søfolks Antal i Danmark og Slesvig 4 «76, i Norge 7 947; i 1775 resp. 5 584 og 11567.
Til Toget mod Algier i 1770 udskreves fra Norge 1 438, fra Danmark og Slesvig
«40, til at bemande den Eskadre, som skulde udrustes 1779 for at beskytte
Neutraliteten, udskreves fra Norge 2137, fra Danmark og Slesvig 1278 Mand etc.
19 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
