- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
295

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814

295

dog nu i det væsentlige tabt sin Betydning. Hine to Samfund, der
engang rimeligvis havde staaet som fremmede ligeoverfor hinanden,
var ligesom uligeartede geologiske Lag, der transmuteres ved at
berøre hinanden, efterhaanden blevne beslegtede og forbundne ved
umerkelige Overgange. Uagtet Sprogforskjellen (som desuden
siden Reformationsaarhundredet var bleven stadigt mindre) følte
dog de norske Kjøbstadboere og Embedsmænd sig nu ganske
som et Folk med Bønderne, til hvem de mere og mere var blevne
kn\rttede ved fælles Interesser og fælles historiske Erindringer, og
denne Følelse maatte ialfald blive sterk og almindelig, efterat en
demokratisk Aandsretning havde bemægtiget sig alles Gemytter,
og efterat man kunde være stolt af at være Landsmænd af hine
frie Bønder, der var Gjenstand for saamegen Beundring og
Lovprisning. Men i samme Grad som de høiere Samfundsklasser i
Norge sluttede sig nærmere til Bondefolket, i samme Grad
udskilte de sig ogsaa fra deres Standsbrødre i Danmark, og denne
i de to Landes og de to Samfunds ulige Karakter og stridende
Interesser begrundede Divergens traadte stedse mere tydeligt
frem under Sprogets og Literaturens Fællesskab. Saaledes kan
man sige, at den norske Nationalitet var bleven konsolideret, og
at den havde vundet bestemte Grænser.

Vel var den endnu i sin Barndom, sammenlignet med den
danske, hvis Udvikling aldrig havde været afbrudt, og hvis
Kulturliv, uagtet al dets Afhængighed, dog stedse var bleven ført paa
egen Grund. Det fulgte heraf, at den maatte staa langt tilbage
for denne i indre Styrke, i Sikkerhed og Evne til selvstændig
Bearbeidelse af det almindelige Kulturstof. Men denne
Underlegenhed, som i en nyere Tid, efterat det norske Folk var bleven
udelukkende henvist til sine egne Kræfter og skulde bygge paa
egen Grund, blev kjendelig nok, kunde i hin Tid ikke træde saa
tj^deligt frem, og der var meget, som bidrog til at dække den
eller vel endog til at bøde paa den. — Nordmændene havde, som
Følge af deres Lands mere storslagne Natur og isolerede
Beliggenhed, fremfor de Danske noget sterkt og eiendommeligt i deres
ydre Væsen, hvilket kunde tjene som et Slags Surrogat for, hvad
der manglede dem i indre Udvikling, og det er aabenbart, at deres
Nationalfølelse, skjønt den ikke kunde støtte sig til en rig Historie
eller et selvstændigt Kulturliv, ikke destomindre i hin Tid var
mere løftet og levende end de Danskes, — en Følge af flere
samvirkende Aarsager, som i det foregaaende er bleven nærmere
paa-vist. Det er bleven omtalt, hvorledes siden Enevoldsregjeringens
Oprettelse det danske Folks Nationalaand mere og mere kuedes
under en fremmed Kolonis Herredømme. Det tyske Hof, den
tyske Adel, de tyske Officerer saa med overmodig Ringeagt ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free