Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Historiske og politiske Afhandlinger
ikke blot en Provins, men et eget Folk, paalagde dem. De havde
Ry for store Legemskræfter, og i de berømmelige Trappefeider
viste de sig som værdige Sønner af Kjæmpernes Fødeland.
Rahbek og Steffens har, som bekjendt, fortalt om disse
Trappefeider. «Det var ikke Dueller, men veldige Nordiske Nævekampe.
Uden Tvivl var Nordmændene dem, der udfordrede; Øboerne
vovede sjelden at modtage Udfordringen, men de dygtige kraftige
Jyder stillede sig imod Nordmændene. Kampene fandt Sted paa
den høie Trappe i Universitetsgaarden udenfor Examenssalen.
Hvert Parti steg op fra sin Side; Forkjæmperne mødtes paa den
øverste Plads og brødes og søgte at styrte hinanden ud over
Rekverket; det kunde vel hænde, at begge styrtede ned paa een
Gang, og i ældre Dage, da disse Kampe bleve førte paa en mere
raa og ubændig Maade, skulle enddog dødelige Saar have fundet
Sted.»1 Men det var ikke blot paa Universitetets Trapper og
Auditorier, at de norske Studenter hævdede sig en egen Plads,
og det var ikke blot med Næverne, de gjorde sin Nationalitet
gjældende. I Literaturen var de repræsenterede ved et
forholdsvis til de Danske betydeligt Antal af begavede og talentfulde
Mænd, hos hvem det fælles Landsmandskab i Smag og
Aandsretning var umiskjendeligt og dem selv fuldkommen bevidst, og ved
Stiftelsen af det Norske Selskab organiserede de sig til et Parti,
som indtog en eiendommelig Plads og øvede en virksomt
indgribende Indflydelse i hin Tids literære Revægelser. Intetsteds
fremtraadte Norskheden med større Varme og med et dybere
Alvor end netop her, under Klublivets tilsyneladende frivole
Adspredelser. «Rlandt det Norske Selskabs Fester hørte nye
Medlemmers Optagelse og Afskedslag for de Bortdragende. Ved
saadanne Ledigheder kom ret det alvorlige Sind frem hos de muntre
Selskabsbrødre, og den Tanke, der aldrig laae dem fjern, at de
havde et Folks Ære og Verdighed at repræsentere paa fremmed
Grund, synes da ligesom at have indviet Festen. Altid henvendte
disse Nordmænd sine Tanker til Fædrelandet og vedvarende var
deres Forbindelse med Hjemmet; derfor optog ogsaa Selskabet
«fraværende» Medlemmer, blandt hvilke især Claus Frimann bør
erindres. Fra Medlemmerne i Norge kom der jevnlig Skrivelser
til Brødrene i Kjøbenhavn, hvor Fædrelandets Savn og
Forhaabninger dannede det sterkeste Baand i Forsamlingen. Saaledes
havde Ove Gjerlev Meyer udgivet en indtrængende Forestilling
om et Norsk Universitets Oprettelse, og efter Traditionen vedblev
denne Gjenstand at være et Anliggende, som i det Norske Selskab
ofte kom paa Bane og som det bidrog til at holde i Erindring.»2
1 Steffens, Was ich erlebte, II. 42.
2 Welhaven, Om Ewald og de Norske Digtçré, S- 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
