Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xorge under Foreningen med Danmark 1537—1814
301
— Det var den stadige Rivning og Væddestrid med de Danske,
der bidrog til at skjærpe og vække Nationalfølelsen hos
Nordmændene i Kjøbenhavn, og det var Længselen efter det fjerne
Fædreland, der gav Digterne af deres Kreds denne Evne til at
udtrykke en Stemning, der udmerker dem fremfor deres danske
Samtidige, og denne altid færdige patriotiske Enthusiasme, som
maaske i ikke ringere Grad end deres Vittighed og Lune bidrog
til at give dem en saadan Anseelse, at der, som Rahbek fortæller,
i det Norske Selskabs Glansperiode fandtes Folk, som affekterede
at tale med norsk Akcent, skjønt de var fødte og opvoksede i
Danmark og aldrig havde seet Norge.
Saaledes var, imod Slutningen af det her behandlede Tidsrum,
Nordmændene atter blevne et Folk, der var sig selv bevidst, og
som besad Styrke nok til at gjøre sin nationale Eiendommelighed
gjældende ligeoverfor de Danske i det fælles historiske Liv. De
havde atter en Historie og en Literatur, som de kunde regne for
deres egen; der havde udviklet sig en levende Almenaand blandt
dem; de følte sig, uanseet at de i saamange Henseender stod
tilbage for de Danske, som et med disse fuldkommen jævnbyrdigt
Folk, og det er klart, at denne indre Emancipation senere eller
tidligere maatte efterfølges af et tilsvarende ydre. Det er klart,
at et Folk, hos hvem den nationale Selvfølelse og Bevidsthed er
vaagnet, ikke i Længden vil kunne finde sig i at være afhængigt
og i at se sine Rettigheder og Interesser tilsidesatte. Her truede
altsaa en Kamp, der syntes at skulle blive langvarig, og imod
Slutningen af forrige Aarhundrede viser der sig flere og flere
Tegn til, at Nordmændene rustede sig til en saadan Kamp, at de
arbeidede paa at løsgjøre sig fra de Baand, som i Aarhundreder
havde hvilet paa dem, men hvis Tryk de nu først ret var begyndt
at føie. Men det vilde føre os for vidt at behandle dette Emne
med nogen Udførlighed, og vi skal indskrænke os til at
berøre det.
Det er ovenfor bleven sagt, at Norges politiske Forhold under
Foreningen med Danmark i det væsentlige vedblev uforandret
saadant, som det var bleven etableret ved Reformationens
Indførelse. Der er sagt: i det væsentlige; thi en Forandring
indtraadte unegtelig. Fra Reformationen og indtil Suverænitetens
Indførelse var Norge i statsretlig Henseende, vel ikke en Provins,
— efter hvad der oftere har været bemerket, blev
Rigsraadsbe-slutningen af 1536 egentlig aldrig gjennemført og fremdroges først
ved Arild Hvitfeldt af den Glemsel, hvori den var sunken, — men
dog et Lydrige af Danmark, noget som bl. a. paa en
uigjendrive-lig Maade fremgaar af Udtrykkene i Christian den Fjerdes Norske
Lov om Kongevalget, hvorefter «den Herre og Første, som Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
