Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xorge under Foreningen med Danmark 1537—1814
303
sen vaktes, jo mere maatte Fædrelandets Afhængighed af et andet
Rige synes i og for sig stødende. Ved Trykkefriheden under det
struenseeske Regimente flk en længe gjærende Bevægelse Luft,
og siden denne Tid er det tydeligt, at Nordmændene uafladeligt
stræber mod en større politisk Uafhængighed, og at deres
Fordringer herpaa, om de end til en Tid kan være mindre høilydte,
aldrig bliver ganske glemte eller nedlagte. Med en rigtig Takt
saa man i Savnet af et eget Universitet det første, der maatte
afhjælpes, for at det norske Folk kunde indtræde blandt de
selvstændige Nationers Tal, og allerede i 1771, da Gunnerus reiste
ned til Kjøbenhavn for at reformere Universitetet, og det
rygtedes, at han ved samme Leilighed ogsaa vilde virke for
Oprettelsen af et Universitet i Norge, vakte denne Sag en saa almindelig
og sterk Deltagelse, at Tauber, som dengang var Sekretær hos
Gunnerus, kalder det «en til lys Lue frembrudt og længe dulgt
Varme af Patriotisme hos den Norske Nation, der saae ud til at
vorde en fortærende Ildebrand», og fortæller, at «hele Pakker
Breve indløb fra alle Kanter i Norge hver Postdag til Gunnerus,
med Anmodninger om at skaffe Norge et Universitet og
Anviisninger til en Fond dertil ved privat Sammenskud uden mindste
Byrde for Statens Kasse».1 — Det er bekjendt, hvorledes
Nordmændenes Forhaabninger dennegang skuffedes, og hvorledes der
efter Struensees Fald for en længere Tid blev gjort Ende paa al
Skrive- og Ytringsfrihed. Men herved bevirkedes kun en
tilsyneladende Stansning i de begyndte Agitationer; der blev rundt
omkring i Landet stiftet patriotiske Selskaber, hvor Fædrelandets
Anliggender kunde drøftes, efterat der var lagt Baand paa den
offentlige Diskussion; Ilden var engang brudt ud, og den fandt i
Rigernes indbyrdes Forhold altfor meget Tønder til, at den ikke
trods alle Hindringer skulde udbrede sig. Norges
Handelsinter-esser var i de fleste Tilfælde, hvor der gaves nogen Anledning
dertil, blevne tilsidesatte eller opofrede for Danmarks, og jo mere
Kjøbmandsstanden i det førstnævnte Rige vandt Kræfter, jo
mindre kunde den være tilbøielig til at finde sig heri. Ved den
sterke Handelsrørelse blev Savnet af en egen Bank eller
Laane-indretning for Norge i høieste Grad føleligt; men, uagtet dette,
og uagtet Ønsket om at faa hint Savn afhjulpet, samtidigt med at
Universitetssagen begyndte at drives med nogen Kraft, fremsattes
saavel i Brochurer og Avisartikler som i Petitioner fra enkelte
blandt de norske Byer, viste Regjeringen sig dog aldeles uvillig
til at imødekomme det, — medens den oprettede en egen Bank
for Slesvig og Holsten, hvor Trangen til en saadan Indretning
var liden eller ingen, — for at ikke Hovedstaden skulde gaa Glip
1 Udvalg af Breve til R. Nyerup, udg. af L. Daae. Side 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
