Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Historiske og politiske Afhandlinger
marks Riges Raad, Adel og Stænder kaare til Danmarks Riges
Konning, den skal og være Konning udi Norge».1 Efter 1660
derimod var Norge i statsretlig Henseende fuldkommen sideordnet
med Danmark og maatte regnes som et selvstændigt Rige, saavidt
der under et absolutum dominium kan være Tale om nogen
Rigs-selvstændighed, hvorfor ogsaa Traktater fra hin Tid, som den
fælles Konge i Norges Krones Navn har indgaaet med fremmede
Magter, endnu pleier at ansees som forbindende. Hermed
stemmer ogsaa, hvad Holberg ytrer om denne Sag, og hvad der
udentvivl var den almindelige Opfatning saavel blandt Nordmænd som
Danske af Rigernes indbyrdes retslige Forhold: «Norge blev stedse
anseet som en Province, indtil Souverænitetens Indførelse, da
begge Riger igjen ere blevne tracterede paa en lige Fod som
tvende forenede Riger under souveraine Konger.»2 Men dette
havde kun liden praktisk Betydning, og det væsentlige var, at
Norge, medens det retsligt betragtedes som et selvstændigt Rige,
faktisk behandledes som et Riland til Danmark. Det havde ingen
særskilt Regjering, ingen det hele Land omfattende Myndighed
eller Indretning; intet Universitet, ingen Høiesteret, ingen Bank.
Det styredes fra Danmark og fordetmeste af Danske, og det
styredes mere med Hensyn paa Danmarks end med Hensyn paa
dets egne Interesser. Foreningen var, efter hele sin Natur og i
Overensstemmelse med de dengang fremherskende
Regjerings-maksimer, en ulige, og, medens den bragte Danmark de reelleste
og mest iøinefaldende Fordele, var det ialfald meget
undskyldeligt, om man ikke formaaede at indse, at den bragte Norge andet
end Skade.
Saagodtsom under hele Foreningstiden støder man hist og her
og af og til paa Ytringer af Misnøie over den Tilsidesættelse, som
vederfores Norge, og over Regjeringens Mangel paa Hensyn til
dets Interesser. Men disse Ytringer kan paa et tidligere Stadium
i Folkets Udvikling ikke have nogen Betydning, og det er først
henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, at de samler sig til
en Bevægelse, der har bestemte Formaal, og hvis voksende Løb
man kan forfølge, medens tilforn Misfornøielsen kun optræder
sporadisk og som Virkning af et forbigaaende Tryk. Den stigende
Velstand og Oplysning skjærpede Folkets Blik for, hvad det
savnede, og fremkaldte saaledes med Nødvendighed nye Fordringer;
Handelens og Skibsfartens Udvikling og den forøgede Forbindelse
med Udlandet bevirkede, at Norges særegne politiske og
kommercielle Interesser traadte tydeligere frem, og, jo mere Nationalfølel-
» Chr. IV. N. L. 1. 10.
2 Danm. Hist. III. 15. — Med Hensyn til dette Punkt kan, foruden til Scheids
og Kpfod-Ankers bekjendte Afhandlinger, ogsaa henvises til Rydin, Foreningen
emell. Sverige och Norge, pag. 1—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
