Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Historiske og politiske Afhandlinger
paa, og at dette Lands Fraskillelse fra Danmark var en
Eventualitet, som man maatte have for Øie og af al Magt stræbe at
forebygge, greb man dog ikke til det Middel, som saa ofte er
anvendt i lignende Tilfælde: at forlægge danske Tropper til Norge
og at drage de norske til Danmark.1 En saadan Foranstaltning
vilde ganske vist have bidraget til at opirre Stemningen, hvorimod
den Tillid, som Regjeringen viste Nordmændene ved at overlade
dem til sig selv, maatte bidrage til, at de betragtede det som en
Æressag ikke at svigte det gamle Ry for Troskab, hvorom de
danske Poeter og Forfattere vidste at sige dem saamange smukke
Ting.
Endelig var, uanseet de mange Rivninger, der ikke kan
und-gaaes, hvor to adskilte Nationaliteter omsluttes af en Helstat,
Rroderforholdet mellem Nordmænd og Danske virkelig noget
mere end en blot Talemaade. Begge Folk havde i saa mange
Aar delt Ondt og Godt med hinanden, levet under den samme
Regjering, kjæmpet mod de samme Fiender, de var knyttede saa
fast til hinanden ved Fællesskab i Sprog, Lovgivning, historiske
Erindringer, ved talrige Slegtskabs- og Venskabsforbindelser, der
var stiftede under de hyppige Ophold og Ansættelser af Danske
i Norge og Nordmænd i Danmark, at de sterkeste Rystelser eller
vdre Tvang maatte synes nødvendig for at skille dem ad. Blandt
de Danske især var Stemningen saadan, at de i Almindelighed
betragtede Norge som en Del af deres eget Fædreland, og at de
ikke kunde tænke sig en Opløsning af Foreningen uden som en
fuldstændig Tilintetgjørelse. Og, om end Nordmændene, som na-
1 I 1767 var der af Generalfeltmarschal Saint-Germain bleven fremsat et
Forslag i denne Retning. Herimod udtalte den bekjendte Grev F.
Danneskjold-Samsøe sig i en Promemoria, dat. 8 Mai 1767, i hvilken det bl. a. hedder: «Det, som
især min allerunderd. Hengivenhed og Kjærlighed for min Konge uimodsigelig
forbinder mig at tale om og at advare om de farlige Følger jeg med Føie
befrygter ville flyde deraf, er det udi det senere Promemoria af 18de April gjorte
Forslag: at trække et af de Norske gevorbne Regimenter herned og sende
derimod tvende af de hisige gevorbne Regimenter derop, hvoraf det ene skal
forlægges i Trondhjem og Rergen og der frit indqvarteres. Rergen og Trondhjem
have aldrig havt nogen lndqvartering. Nu Norge ei er endnu udi den fuldkomne
Roe, hvori det tilforn haver været, kan da inte denne nye Tyngde, denne der
aldrig tilforn bekjendte Indretning let forøge den under Asken glimrende Uroe.
Især om den, for et, siden et Par hundrede Aar saa tro og hengivne
Folk, saa bedrøvelige Mistanke kommer dertil: at denne nye Indretning reiser
sig af Tvivl om deres Troskab og for at kunne bruge Tvangsmidler mod dem,
som dog i Sandhed (vare de end langt sterkere), i et Land som Norge og mod
et Folk som de Norske vilde lidet, ja slet intet udrette: da derimod dette saa
stridbare Folk ved sine Monarchers Naade, Fromhed og Mildhed let lader sig
tæmme, som Eders Majs. Forfædre, ja som endog Eders Maj. selv senest ved
Bergen have faaet overflødig Beviis paa.» Danske Mag. III. Række III. 63 ff. —
Der blev imidlertid i det nævnte Aar, uanseet denne Modforestilling, skikket et
Par danske Regimenter til Norge, hvilken Foranstaltning var fremkaldt ved de
Uroligheder, som kort tilforn havde fundet Sted i Anledning af Ekstraskatten;
men de blev snart derefter atter trukne tilbage, og noget lignende vides ikke
senere at være skeet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
