Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM FORHOLDET MELLEM RELIGION, FAMILIE OG STÅT
HOS DE GERMANISKE FOLK.
Man har været enig om at fremhæve Modsætningen mellem
den antike og den moderne Verden med Hensyn paa Opfatningen
af Staten og Gjennemførelsen af Forholdet mellem Ståt og
Individ og at føre denne Modsætning for en væsentlig Del tilbage til
Germanernes «esprit d’individualisme». Men ved denne er man
bleven staaende som ved noget givet, et Naturanlæg, en
Race-eiendommelighed, der ikke yderligere kan forklares, eller man
har forklaret den paa en urigtig Maade. Som oftest er den
bleven opfattet som en Egenskab, der i Almindelighed tilhører
Menneskene paa et primitivt Standpunkt, man har stillet den
individuelle Frihed forud for det ordnede Samfund, man har ladet den
germaniske Ståt opstaa ved en frivillig Sammenslutning, hvorved
den enkelte opgiver noget, men saalidt som muligt, af sin
oprindelige Selvstændighed (Guizot, Rogge, Eichhorn o. fl.). Mod
Rigtigheden af en saadan Betragtningsmaade har nyere Forskere
(t. Eks. W ilda) protesteret; de har medrette villet have
Samfundet betragtet som noget oprindeligt, som et Naturfænomen («Erst
in dem Gemeinwesen hat der Germane sein stolzes Haupt zu
er-heben gelernt»). Men, naar de til Forklaring af det
eiendommelige ved den germaniske Stats- og Samfundsskik taler om denne
Races Frihedssind, sterke Personlighedsfølelse etc., da er dette at
omskrive Problemet, ikke at løse det. At forklare et Fænomen
vil sige at paavise dets Sammenhæng med et andet mere
almindeligt eller mere oprindeligt. Et saadant er i nærværende
Tilfælde den forholdsvis lidet indgribende Rolle, som Religion og
Religionsvæsen sees at have spillet hos Germanerne,
sammenlignet med de fleste andre Folk, navnlig den antike Verdens. Vi
ved, at de ikke havde nogen særegen Prestestand. Cæsar
fremhæver dette som en Merkelighed i Modsætning til Kelterne, med
hvem de iøvrigt viste en saa nær Overensstemmelse. Vi ved, at
de gamle Nordmænds Moral havde i en usedvanlig Grad en rent
praktisk Karakter, og at den stod i liden eller ingen Forbindelse
med Religionen; de moralske Rud skulde efterleves, ikke af Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
