Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Historiske og politiske Afhandlinger
retten og de romerretlige Statstheorier har hævdet sig indtil den
nyere Tid.
Begge Opfatninger har den absolute Karakter tilfælles, som
følger deraf, at de udleder Tingenes Væsen af et Princip, der
staar over Fænomenerne og saaledes unddrager sig enhver
Kontrol eller fremadskridende Iagttagelse. Ligeoverfor begge har
man kun Valget mellem ubetinget at forkaste eller ubetinget at
underkaste sig.
Nu maa det naturligvis ikke glemmes, at her kun er Tale om
en politisk Theori, og at politisk Theori er et, politisk Praksis
noget andet. Om end Tanken underordner sig, er det derfor ikke
sagt, at Lidenskaben gjør det. Det er imidlertid klart, at den
Forestilling, man gjør sig om Statens Væsen, maa influere paa
det Forhold, hvori man stiller sig til den, og saaledes har den
theoretiske Statsabsolutisme været et virksomt Middel til at
fremkalde og opretholde den praktiske Statsabsolutisme. En Lære,
ifølge hvilken Staten tillægges en ubetinget, over de enkelte
Borgeres Tarv og Ønsker ophøiet Gyldighed, har i Praksis maattet
føre til Regjereri, til en stedse fortsat Forflerelse af
Institutionerne og Lovene, udenfor eller i Strid med det praktiske Behov,
alene af Hensyn til Forfatningens forrrientlige Symmetri eller
Harmoni. Ligeoverfor disse theologiske og metafysiske Theorier
staar nu en Konception af Staten, der kan kaldes positiv, fordi
den har en relativ Karakter, og fordi dens Satser er undergivne
Erfaringens Kontrol. Denne opfatter Staten som et
Menneskeverk, fremgaaet af Menneskenes umiddelbare Trang til
Sammenslutning og deres Syn for de Fordele, den enkelte drager af at
leve i Samfund, tillægger derfor ikke Statsautoriteten nogen anden
Ret til at blande sig ind i de enkeltes Liv og Virksomhed end
den, som er forenelig med disses virkelige Gavn eller Trang, og
stiller ethvert Forfatningsspørgsmaal under den fremadskridende
Udviklings vekslende Betingelser. Saaledes er Samfund og Individ
sideordnet istedetfor at modsættes, og til en saadan Theori, hvis
Satser er relative og derfor stedse kan modificeres, svarer en
Praksis, der er jævnt fremadskridende, der stadig har Udveie til
fredelig Udjævning, hvor der opstaar Kollisioner, medens ved
den Praksis, der svarer til den theologiske og metafysiske
Stats-doktrin, enhver Kollision truer med at blive Revolution og at
stanse det hele Maskineri.
Som videnskabelig gjennemført Theori tilhører denne
Konception og kan den kun tilhøre den allernyeste Tid. Men som
umiddelbar Forestilling, som praktisk Grundsætning, der har
gjort sig gjældende i Gjennemførelsen af Forholdet mellem Ståt
og Individ, er den gammel. Og selve Theorien behøvede for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
