Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Historiske og politiske Afhandlinger
det nemlig, at hos dem Staten aldrig antog nogen absolut
Karakter, at den ikke tillagdes nogen ubetinget Ret, men at dens
Betydning og Nytte opfattedes som en relativ til de enkelte
Familier eller Individer, af hvilket den var dannet, at det sociale og
det individuelle Synspunkt, istedetfor at motsættes, saa det ene
maatte fortrænge det andet, sideordnedes, og at saaledes Staten,
for at bruge den bekjendte Lignelse, blev Pyramiden, stillet paa
den brede Basis, idet der ved en saadan Sideordning af Ståt og
Individ som ligeberettiget var aabnet en Udvei til fredelig
Udjævning, til Rettelser i det enkelte, uden at det hele angrebes,
medens ved den antike, romerretlige Statstheori kun ét af to var
muligt: enten ubetinget Underkastelse eller Revolution.
Comte har i sit Verk «Cours de Philosophie Positive» bestridt
eller ignoreret den Betydning, der i Regelen tillægges Germanerne
for Europas nyere politiske Udvikling paa Grund af disse
Eiendommeligheder ved deres Stats- og Samfundsskik. Han finder det
urimeligt og i Strid med Grundsætningen om Kontinuiteten af
den historiske Udvikling, at der tillægges barbariske eller
halvbarbariske Folks Invasioner en bestemmende Indflydelse paa
denne; men det er, som før omtalt, en Vildfarelse, naar
Germanernes «esprit d’individualisme» opfattes som et Vidnesbyrd om
et primitivt Kulturstandpunkt, og det kan nu dernæst godtgjøres,
at den sedvanlige Lære om Germanernes epokegjørende politiske
Rolle i Virkeligheden stemmer bedre med Comie’s almindelige
historiske Theori end den Lære, han selv vil have gjort gjældende.
Comte’s Theori er, som bekjendt, bygget paa Loven om de tre
Stadier, som den menneskelige Aand nødvendig maa gjennemløbe:
det theologiske, det metafysiske og det positive. Mennesket kan
til en Begyndelse alene forklare Fænomenerne ved at gaa ud fra
sig selv. Det forestiller sig alle Gjenstande belivet og udleder
alle Fænomener af overnaturlige Væseners lunefulde og
uberegnelige Viljesakter. Dette er det theologiske eller (som det vel
rettere bør kaldes) volitionale Stadium.
Efter hvert som Menneskene bliver var en fast Regelmæssighed
i Naturens Gang, der er uforenelig med Antagelsen af lunefulde
Viljers Regimente, afløses denne Methode af en ny, hvorved
Fænomenerne udledes af Essenser, Idéer eller Kvaliteter, der
ligefrem er substituerede istedetfor Guderne og følgelig tænkes at
have frembragt Tingen, tillægges en selvstændig Eksistens. Dette
er den metafysiske eller ontologiske Methode.
Begge disse Methoder, af hvilke den ontologiske kan betragtes
som en Modifikation af den volitionale, har det tilfælles, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
