Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM HARALD HAARFAGRES SAMLING AF DE NORSKE FYLKER
OG HANS TILEGNELSE AF ODELEN.
I.
Det kan ansees for sikkert, at Norge er det yngste af de tre
nordiske Riger, som Nordmændene er det yngste af de fire «Thjod»,
til hvilke de nordgermaniske Smaastammer havde samlet sig
inden den sikre Histories Begyndelse. Den græske Forfatter
Prokop, den gothiske Jordanis, der begge levede i det 6te
Aarhundrede, og engelske Sagn, der med Bimelighed henføres til det
samme Tidsrum og er bevarede i Kvædet om Beowulf, omtaler
Svearne, Danerne og Gauterne, men nævner ved Siden af dem
kun norske Stamme- og Fylkesnavne. Man kan heraf slutte, at
om end Nordmændene paa hin Tid har havt et Fællesnavn, saa
har dog hos dem endnu det særegne ved Folkets og Landets
enkelte Underafdelinger været sterkere fremtrædende end det
fælles og forbindende, medens det omvendte var Tilfælde med
Nabofolkene. Og, som man paa Forhaand maatte formode: den
politiske Samling har fulgt den samme Orden som den nationale.
Norsk-islandske Kilder ved vistnok at berette, at Gorm den
Gamle underlagde sig de danske Smaariger og Eirik Eymundssøn
de svenske samtidig med Harald Haarfagre; men
Upaalideligheden af denne Efterretning er tilstrækkelig godtgjort.1 Samlingen
af det danske og svenske Rige ligger forud for al Historie. Om
Tiden, naar den fandt Sted, og Maaden, hvorpaa den fandt Sted, om
det skete ved Erobring eller fredelig Sammenslutning: er intet sikkert
bekjendt. Alene Norges Samling er en historisk Begivenhed.
Om denne ved vi nu, at den fra først til sidst har en voldsom
Karakter. Harald Haarfagre appellerede ikke til nogen hos de
norske Stammer levende Følelse af national Samhørighed, idet
han iverksatte sin Plan at forene dem under sin Myndighed.
«Han ryddede Riget for sig,» «brød sig til Riget» (ruddi rikit fyrir
sér, brauzt til rikis) er de i Sagaerne sedvanlig brugte Udtryk
om Samlingen, og i dem er ialfald dens ydre Væsen betegnet.
Det var Blut- und Eisenpolitik, alene forskjellig fra den moderne
1 C. A. E. Jessen, Undersøgelser til Nordisk Oldhistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
