Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Historiske og politiske Afhandlinger
(le frankiske Kongers indbefattet baade «Heerbann» og
«Ge-richtsbann». Han, og hans Jarler paa hans Vegne, skulde «dømme
Lov og Landsret», og som øverste Dommer har han tilholdt sig
Ret til at inddrage Odel og Eie for dem, der forbrød sig mod den
skyldige undersaatlige Troskab og Lydighed, og — hvad Kilderne
viser — ofte nok gjort Brug af denne Ret. Han har villet raade
for Krig og Fred; Bøndernes militære Tjenestepligt er blevet en
ubetinget og har ikke længer været indskrænket til en bestemt
Tid eller til bestemte Tilfælde, medens det forøvrigt var overladt
til deres Godtykke, om de vilde give Kongen Følge eller ikke.
Han har krævet andre Ydelser af sine Undersaatter, — det er
udtrykkelig fortalt, at han paalagde dem Skat, maaske har han
ogsaa krævet Arbeide af dem til sine Gaarde, — og disse Paalæg
har han ikke levnet noget Skin af Frivillighed paa Bøndernes
Side, de er ikke tilblevne ved en Overenskomst, men er
fremtraadte som Ytring af en i Formen vilkaarlig Myndighed, der
maatte forudsættes at kunne udvide eller forhøie dem efter eget
Behag. Istedetfor Fylkestidens Familieforbund har han grundet
en virkelig Ståt i moderne-romersk Forstand, og i Egenskab af
Statens Repræsentant har han tilegnet sig Eiendomsret og
udelukkende Raadighed over alle de Strækninger af Landet, der
svarede til det engelske Folkland, — Almenningerne, som indtil da
havde været betragtede som Fælleseiendom for Bønderne i det
Fylke, hvori de var beliggende. Det sigter hertil, naar Egils Saga
fremhæver, at de, som ryddede i Skogerne, Saltbrænderne og
Veidemændene, baade paa Sø og Land, blev alle Harald
tjenstbundne.1 Vistnok har han ligesaa lidt forsømt at hævde
sig de øvrige «jura regalia», der vare anerkjendte i de Staters
Forfatninger, efter hvilke han dannede sin egen, saaledes Retten
til at lægge Told paa Fartøier, Retten til alt herreløst eller
jordfundet Gods og til Vrag, som drev ind paa Kysterne. Man finder
ogsaa dette mere eller mindre bestemt antydet. Det heder, at
han tilegnede sig «Søen og Vandene», hvilket maa sigte til
Afgifter, der er blevne lagte paa Skibsfart og Fiskeribedrift;2 ifølge
Gulathingsloven og den nyere Landslov skulde Vrag, som drev
ind paa Land, tilhøre Kongen; Udtrykkene i Gulathingsloven
synes imidlertid at vise, at Grundeieren oprindelig har havt Ret
til det Vrag, som drev op paa hans Grund,3 hvilket ogsaa
stemmer bedst med den oprindelige Odelsforfatnings hele Karakter,
saa at hin Bestemmelse rimeligvis først er indbragt ved det af
1 Keyser, Xorges Iietsforf. S. 95—96. Brandt, Brudstykker af Forelæsninger
over den Xorske Retshistorie (særsk. Aftryk af Ugeblad for Lovkyndighed) S. 221—23.
2 Keyser, l. c. S. 101.
3 Brandt, l. c. S. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
