Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
46
Jo flere oprindelig uafhængige Stammer eller Menigheder der
forenedes under den samme Centralautoritet, jo større blev de
Krav, der stilledes til denne, jo større Magt behøvede den for at
bolde de stridige Elementer sammen og sikre det heles Fred, —
og Harald har aabenbart hverken savnet Vilje eller Evne til at
drage Konsekvenserne af sit eget Verk. Men hans nye System for
Landets Forfatning og Styrelse maa dog indtil en vis Grad have
været betinget og begrænset af de i Tidsalderen almindelig gjældende
Idéer. Han kan ikke have tilegnet sig nogen virkelig
Eiendoms-ret over al Landets Jord: vi maatte slutte saa, endog om
Kilderne ikke indeholdt udtrykkelige Vidnesbyrd herimod, alene
fordi Tanken om en saa voldsom Forholdsregel dog neppe kunde
opstaa eller lade sig gjennemføre, uden under Forudsætning af,
at den havde Støtte i gjængse Forestillinger om Erobringens
Het eller i en faktisk eksisterende Mønsterform. Og hverken det
ene eller det andet var Tilfældet. Naar det altsaa heder, at han
gjorde alle Bønder til sine Leiglændinger, da kan dette ikke
gjælde som Udtryk for det virkelige Betsforhol, der indtraadte
ved Haralds Foranstaltninger; derimod vel som et korrekt
Udtryk for den Opfatning, der gjorde sig gjældende af dette
Forhold, saa at det dog beholder en relativ Sandhed og Kildernes
almindelige Troværdighed hævdes. Om vi nemlig antager, at
Harald ikke har gjort Paastand paa noget videregaaende
Herrevælde ligeoverfor sine Undersaatter end det, Karl den Store eller
Ecgberht var i Besiddelse af ligeoverfor sine, at det
forfatningsmæssige Grundlag, han gav det nye norske Enekongedømme, i
sine Hoveddrag har svaret til, hvad der var bleven gjældende
Bet eller Vedtægt i de store germaniske Mønsterstater, det
frankiske og det angelsaehsiske Hige: vil det alligevel erkjendes, at
Forandringen har været saa voldsom, — at det Forhold, hvori
de norske Haulder og Herser blev stillede til Enekongen, har
været saa stridende mod de ved Odelsforf’atningen udviklede
Begreber om Eiendom og Frihed, at Kildernes Maade at fremstille
Sagen paa ikke kan synes andet end naturlig og rimelig.
Istedetfor Fylkeskongernes Æresforrang og deres til enkelte
bestemte Tilfælde indskrænkede Førerrolle har han krævet en
virkelig Begjeringsmyndighed, en virkelig Suverænitet. Istedetfor
en «auctoritas suadendi» har han tilegnet sig en «potestas jubendi».
Alle Bigets Mænd er blevne stillede i et virkeligt undersaatligt
Forhold til ham; de skulde alle være ham «lyöskylldir»,
tjenst-bundne, forpligtede til at vise ham en lignende Troskab og Lydighed,
som om de havde været hans haandgangneMænd; hvad der før havde
beroet paa et frivilligt Valg, blev nu en tvungen Sag, som ingen
kunde unddrage sig. Den Myndighed, han tilegnede sig, har som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
