Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Historiske og politiske Afhandlinger
ministrationen af det norske Rige paa en Maade, der ganske
stemmer med, hvad der fandt Sted i det frankiske. Han satte en
Jarl i hvert Fylke, heder det, som skulde dømme Lov og
Landsret og oppeberge alle kongelige Indtægter mod at nyde
Tredjeparten deraf til sin Underholdning; enhver Jarl skulde have
under sig 4 Herser eller flere, som hver skulde have 20 Mark
Veitsle og til Gjengjæld underholde paa egen Bekostning 20
Hærmænd til Kongens Tjeneste, medens Jarlen skulde underholde 60.
Dette maa ikke opfattes som nogen formelig Udstykning af
Suveræniteten (morcellement de la souveraineté) i Lighed med, hvad
der blev sedvanligt i Mellemeuropa i den følgende Tid. Jarlerne
var ikke, som Munch udtrykker det, Kronvassaller og Herserne
Undervassaller i det fuldt udviklede Feudalsystems Aand, hvem
altsaa hele Distrikter af Riget skulde være blevne overdragne
med alle en suveræn Herskers Rettigheder mod en bestemt Afgift
eller Krigstjeneste. De var, som de frankiske Grever og de dem
underordnede Forstandere for Retspleien og Forvaltningen i
Rigets forskjellige Provinser, kongelige Embedsmænd, der handlede
paa Kongens Vegne og oppebar de offentlige Indtægter i hans
Navn. De aflønnedes som disse, dels ved at modtage Krongods
i Forlening, — hvorved de indtraadte i det samme engere
Troskabs- og Forpligtelsesforhold til Kongen, som Krigerfølgets
haandgangne Mænd, — dels saaledes, at der tilstodes dem en vis
Andel af de kongelige Indtægter. Og naar det heder, at Jarlen
efter Harald Haarfagres Anordning skulde have Tredieparten af
Sakøren og Landskylden i det Fylke, over hvilket han var sat,
da svarer det hertil, at der i Regelen var tillagt den frankiske
Greve en Trediedel af de kongelige Indtægter, som han oppebar
af sit Grevskab.1 — Denne Overensstemmelse gjør det saameget
rimeligere, at Haralds System i det hele, hans Ordning af
Forholdet mellem Konge og Undersaatter, hans Bestemmelse af
Kongedømmets Magtomraade og Rettigheder maa føres tilbage til
den samme Kilde, har havt en direkte eller indirekte
Sammenhæng med det samme Mønster.
Men har dette været Tilfælde, da kan det ikke synes
underlig, at Forandringen er bleven opfattet saaledes, som Kilderne
udtrykker den, naar de siger, at han tilegnede sig al Odel og
gjorde alle Bønder til sine Leiglændinger. — Haulderne og
Herserne er stegne ned fra at være suveræne Herrer til at blive
Undersaatter. Eiendomsretten i almindelig privatretlig Forstand
er ikke bleven dem fratagen: deres Gaarde gik i Arv som før
efter Odelsarvegangens Bestemmelser; men den med Odelen
forbundne Suverænitet er bleven ophævet. Der er bleven paalagt
1 Waitz, IV. S. 1U—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
