Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
349
dem Byrder, som ikke har Karakteren af frivillige, til deres eget
Forsvar indgaaede Forpligtelser, men som udgik fra en Magt, der
var deres egen ubetinget overordnet og selv bestemte, hvad der
skyldtes den. De maatte gjøre Krigstjeneste, ikke blot hvor det
gjaldt at værge deres egen Frihed, men naar og saalænge det
faldt Kongen for godt at bestemme. De maatte finde sig i, at
Kongen tilegnede sig visse Herligheder paa deres egen Grund, der
før havde været som et Rige, hvorover de raadede med
uindskrænket Myndighed. Der blev endelig paalagt dem Skat. Men
at give Skat var uforeneligt med det gammel-germanske Begreb
af personlig Frihed og uafhængig Eiendom. Den hos
Germanerne og navnlig hos Nordmændene raadende privatretlige
Opfatning af alle offentlige Forholde medførte, at Udredsler til
Staten gjaldt som Afgifter til den Mand, i hvem Staten var
repræsenteret; enhver Forpligtelse maatte derfor have Karakteren af
Gjensidighed og frivillig Overenskomst for ikke at nedsætte den
fulde personlige Frihed. At yde Gaver til Kongen, hvorved
idetmindste et ydre Skin af Frivillighed overholdtes, var fra gammel
Tid Skik og Brug hos Germanerne; deri laa intet fornedrende,
ingen Erkjendelse af personlig Afhængighed eller Hørighed
ligeoverfor Kongen; men overalt, hvor de germaniske Konger søgte
efter romersk Eksempel, at indføre en regelmæssig Beskatning,
stødte de paa den voldsomste Modstand hos sine Folk, som det
først langt om længe lykkedes dem at overvinde.1 At give Skat
var et Ufrihedens Merke, der paatryktes undertvungne Stammer og
gjaldt som et Vidnesb\Yrd om ikke-germanisk Herkomst.2 Denne
privatretlige Opfatning af offentlige Byrder er noget, som maa
haves for Øie ved de førnævnte Udtryk i vore Kilder, og det vil
da vise sig, at de kan have sin Sandhed, om de end ikke
forstaaes efter Ordet.
Vi har i Norges senere Historie et Sidestykke til, hvad der
foregik ved det norske Enekongedømmes Oprettelse, nemlig
Svein Alfivasøns Lovgivning, efterat Norge ved Stiklestad-Slaget
var kommet under dansk Styrelse. Ved denne Lovgivning, der
vistnok gjenoptog de af Harald Haarfagres Bestemmelser, som i
den følgende Tid var gaaede af Brug, fastsattes det blandt andet,
at Bønderne skulde udrede visse saakaldte Julegaver til Kongen,
at de skulde være forpligtede til at opføre alle de Bygninger,
Kongen vilde have paa sine Gaarde, at enhver, som drog ud paa
Havfiskeri, skulde betale Kongen Landvarde eller Landslod, og at
ligeledes ethvert Skib, der seilede fra Landet, skulde yde en vis
Afgift. Det heder udtrykkelig om disse Bestemmelser, at de var
1 Waitz, D. V. G. (2den Udg.) II. S. 192, 553, 577-78 o. fl. St.
2 Tacitus, Germ. Kap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
