Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
353
blive Plads for den Magt, som Enekongedømmet krævede og efter
sit Væsen maatte kræve. Det var dem, som rammedes ved
Haralds Indskrænkninger i den indtil da gjældende
Odelsherlig-hed, hvem enhver Afhængighed af en høiere Myndighed syntes
enstydig med Trældom og Tvang. Det var fra deres Kreds, at
Udflytningerne til Island skete, — Landnaamsmændene kaldes i
Regelen «ågætir» eller «göfgir menn», forsaavidt det ikke
udtrykkelig heder om dem, at de var af Herser-, Jarle- eller Kongeætter,
— og det var fra dem, at Reaktionen mod det af Harald
Haarfagre grundlagte System siden udgik. — De af Herserne, der blev
tilbage i Landet og bøiede sig for den nye Tingenes Orden, flk
vel tilsyneladende rigeligt Vederlag for, hvad de opgav, idet
Kongen gjorde dem til sine Lendermænd. Deres Indtægter
forøgedes, idet de ved Siden af sine private Eiendomme fik
Krongods i Forlening; deres Magt forøgedes, idet de vedblev som før
at være Heredsthingenes Ledere og Forstandere for den offentlige
Gudstjeneste ved Heredshovene og nu desuden kunde optræde
som Enekongedømmets Repræsentanter og Organer for dets Vilje.
Men medens de havde været selvstændige inden den snevrere
Myndighedskreds, blev de afhængige inden den videre, der
aabnede sig for dem. Med deres Suverænitet var det forbi. Som
Lendermænd var de Kongen tjenstbundne, forpligtede ligeoverfor
ham til en særlig Troskab og Lydighed; de modtog
Lendermands-værdigheden af ham, og han kunde atter fratage dem den, naar
han fandt for godt. I Egenskab af Heredsthingenes og
Hereds-hovenes arvelige Forstandere var de vel ikke ligefrem afhængige
af Kongen; men deres Stilling som saadanne beroede paa, at de
bevarede Besiddelsen af den Grund, paa hvilken Heredshovet laa,
og denne Betingelse for den selvstændige Høvdingemagt havde
Harald udentvivl sørget for at ramme i Roden, idet han tilholdt
sig Ret til at inddrage under Kronen enhver Mands Eiendom,
der forbrød sig mod den Troskab og Lydighed, som han krævede
af sine Undersaatter. Hersernes Myndighed forøgedes saaledes paa
deres Friheds Bekostning. Deres Magtbegjær kunde tilfredsstilles
ved den nye Tingenes Orden; men Stoltheden og
Selvstændig-hedsfølelsen maatte oprøres, og disse Følelser pleier at være de
raadende i aristokratisk udviklede Samfund. Medens hos andre
germaniske Folk, hos hvem Forholdene havde medført en
skarpere fremtrædende Underordning af det enkelte under det
almindelige, Tjenesteforholdet til Kongen, endog i de lavere Grader,
gjaldt som en Udmerkelse og en Sikkerhed, der ivrig
efterstræbtes, kunde en norsk Herse tro sig fornedret ved at indgaa et
hvilketsomhelst Afhængighedsforhold, om det end var forbunden
med noksaa megen Magt og ydre Hæder. At blive Kongens Thegn,
23 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
