Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Historiske og politiske Afhandlinger
senere Tid Haulderne kun udgjorde en faatallig Kreds inden det
store Bondesamfund,1 og vi kan vistnok herfra slutte tilbage:
Forholdet har i saa Henseende efter al Sandsynlighed været det
samme i det 9de som i det 12te Aarhundrede; selve Ordet
«byggja», «bygsla» om Leie af Jord viser, at dette har været den
sedvanlige Maade, hvorpaa Bondestanden i Oldtiden skaffede sig
Jordbrug.2 Hauldklassen var vel ikke strengt afsluttet i juridisk
Forstand: enhver Familie, der erhvervede Grundeiendom og besad
den i tilstrækkelig lang Tid, opnaaede derved Hauldsret; men
det maa have været en sjelden Undtagelse, at det lykkedes nogen
at hæve sig paa denne Maade. De store Fortrin, der knyttede
sig til Besiddelsen af Odel, medførte, at ingen Mand gjerne skilte
sig ved sin Jord, og der var ved de gjældende Retsvedtægter
givet den enkelte Hauldsæt de sterkeste Midler ihænde til at
forebygge, at Familiegodset, hvorpaa Ættens hele sociale Stilling
hvilede, skulde definitivt gaa tabt for den og over i Fremmedes
Besiddelse. — Vi kan vel tænke os, at der har fundets Odelsbønder
som var] for lidet rige eller ansete til at indtage nogen politisk
fremtrædende Stilling over det øvrige Samfund, og for hvem
Besiddelsen af uafhængig Grundeiendom væsentlig kun havde
Betydning i materiel Henseende. Om dem gjaldt da det samme
som om Leiglændingerne, at de nemlig kun i ringe Grad berørtes
ved den med Enekongedømmets Oprettelse indtraadte
Omveltning: der blev fpaalagt dem visse Byrder, som dog neppe har
været meget trykkende, men de stod ikke saa høit, at de kunde
føie det som en Haan, en bitter Ydmygelse, at de fra nu af skulde
være undergivne en virkelig Regjeringsmyndighed. Dette har
derimod været Tilfælde med de mere fremragende Hauldsætter. For
dem var den frie, uafhændelige og urørlige Jordbesiddelse bleven
Grundlag for et virkelig politisk Herrevælde. De havde hævet
sig næsten i Niveau med de oprindelige Høvdingætter, med hvem
de havde forbundet sig, og hvem de i en vis Forstand havde
inddraget inden sin Kreds og sine Interesser. Paa« denne Maade
var, ved Odelsvæsenet og den længe fortsatte Selvstyrelse i Folkets
mindre Kredse, det norske Samfund blevet et saa udpræget
aristokratisk som neppe noget andet inden den germaniske Folkeverden.
I hvert Fylke dannede de mægtigste og mest formaaende
Haulds-Ætter et tætsluttet Forbund med Herserne i Spidsen, et politisk
og socialt herskende Aristokrati. Det var disse Konføderationer
af suveræne Familier, som det gjaldt at bryde, for at der kunde
1 F. L. IV 8. «Hvervetna er tylftar eiöar sculo framfara oc nemöarvitni, |>å
scal sakaråbere nemna hålfa våtta,–-oc nemna haullda xij or fylki eöa
hændr hina bezto ef eigi ero haulldar til.» — Jvfr. F. L. XV. 7. 11.
2 Brandt, Brudstykker af Forelæsn. S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
