Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
355
Haakons Tilbagegivelse af Odelen den politiske eller rent moralske
Side været Hovedsagen. De nye Byrder, som var blevne paalagte
Folket, synes for en væsentlig Del at være blevne staaende. Det
heder om Haakon, at han lod tage de af Faderen paabudne
Nef-gildesskatter langs Kysten og i det Throndhjemske og anvende til
Opførelse af Skibe, hvilke Bønderne blev forpligtede til at
vedligeholde, udruste og bemande for en vis Del af Aaret. Skatten
er saaledes for Kystbygdernes Vedkommende bleven forandret til
et Søkrigsstyr; i det indre af Landet synes den derimod
fremdeles at have været udredet paa samme Vis som før. — Haakon har
efter al Sandsynlighed opgivet visse Herligheder, som hans Fader
havde tilegnet Kongedømmet, og hvorved Odelsherrerne var blevne
mere fornærmede i sin Værdighed end i sin materielle Interesse,
saaledes Eiendomsretten til Vrag og jordgravet Gods, paa hvis
Grund det end var fundet; andre har han vistnok beholdt,
saasom Retten til at disponere over Almenningerne, forsaavidt som
ingen enkelt allerede havde hævdet sig Brugsret i dem. Men
Hovedsagen var udentvivl, at de offentlige Byrder eller de
Indskrænkninger i den enkeltes Eiendomsherlighed, som fremdeles
vedblev at bestaa, fra nu af kunde betragtes som hvilende paa
en mellem Folket og Kongen indgaaet Overenskomst. Derved
ophørte de at have den Karakter af tvungen Forpligtelse, af
Paa-bud, udgaaet fra en hver enkelt ubetinget overordnet Myndighed,
der havde været stødende for Hersernes og Hauldernes
aristokratiske Selvfølelse; Skatten var ikke Skat længer, naar man selv
havde været med at bestemme den, men en Gave, der ikke
paa-trykte Udrederen noget Ufrihedens Merke. — Odelseiendommens
Suverænitet er atter bleven anerkjendt, med visse én Gang for alle
bestemte Indskrænkninger. Kongedømmet har opgivet den nyere
europæiske Karakter, som Harald Haarfagres Foranstaltninger
havde givet det, og har atter nærmet sig den urgermaniske Type;
den norske Enekonge eller Overkonge beholdt vel mere udstrakte
Rettigheder, end der havde tilkommet Fylkeskongerne; men hans
Myndighed kom dog nu til at blive af væsentlig samme Art som
disses, — en til visse bestemte Tilfælde indskrænket Førerrolle,
en Forrang snarere end et Herredømme; han fremstillede sig
snarere som sideordnet end som overordnet det øvrige Samfund,
snarere som den første i et Forbund af Ligemænd, der frivillig
har givet sig ind under en fælles Ledelse, end som en suveræn
Herre, der har Magt til at byde og befale. Kongedømmet stod
ikke længer med Fordring paa et romersk «imperium», eller et
Skytsherredømme (mundiburdium) over hver enkelt Undersaat,
ligt de frankiske Kongers. Dets «Heerbann» og «Gerichtsbann»
var bleven indskrænket inden snevre Grænser eller ganske op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
