Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Historiske og politiske Afhandlinger
hævet. Kongen skulde raade «boöi ok banni», men han skulde
raade «at lögum».1 Der tilkom ham ikke længer nogen dømmende
Myndighed; han havde opgivet den selvtagne Ret til at inddrage
Odel og Eiendom for dem, der forbrød sig mod den skyldige
Troskab eller Lydighed ligeoverfor Statens Overhoved, og
Lydig-hedspligten var ikke længer en almindelig og ubestemt, som den
havde været efter Harald Haarfagres System, idet samtlige
Kongens Undersaatter blev stillede i et lignende Forhold til ham, som
om de havde gaaet ham personlig tilhaande: den gjaldt kun
saalangt, som den mellem Kongen og Folket vedtagne
Overenskomst nærmere bestemte. Odelseiendommen var atter som før
bleven urørlig og uangribelig, og dette havde navnlig Betydning
for Herserne, hvilke derved i det væsentlige gjenindsattes i sin
ældre Stilling som uafhængige Stammechefer. De vedblev vel at
være Kongens Lendermænd, modtog som saadanne Land i Forlening
af ham, gik ham til Haande, optraadte paa hans Vegne som
Repræsentanter for hans Styrelse. Men de var tillige arvelige
Forstandere for Heredernes Retspleie og Offertjeneste, og i denne
deres Stilling, der beroede paa deres Odel, kunde Kongen ikke
længer røre dem; den blev derfor det væsentlige, medens deres
Stilling som Embedsmænd kun fik en underordnet Betydning.
Harald Haarfagres System havde gaaet ud paa at sammentrænge
al offentlig Myndighed hos Kongedømmet; han havde gjort selve
<let Grundlag, paa hvilket den uafhængige Høvdingmagt i Folkets
mindre Kredse hvilede, saa usikkert og tilegnet sig selv en saa
omfattende Regjeringsmyndighed, at Repræsentanterne for det
gamle Fylkesaristokrati, naar de vilde hævde sig en overlegen
Stilling over det øvrige Samfund, maatte søge at knytte sig saa
nær til ham som muligt. Paa lignende Maade som hos andre
germaniske Folk, hos hvem Kongedømmet havde opnaaet en
-virkelig Regjeringsmyndighed, t. Eks. hos Angelsachserne og
Frankerne, syntes ogsaa i Norge en Tjenesteadel at skulle udvikle
sig, der optog den gamle uafhængige Stammeadel i sig,
omdannede den eller trængte den tilside. Men efter den under
Haakon Adalsteinsfostre fuldbyrdede Reaktion ser vi
Fylkes-aristokratiet fremtræde paa en Maade, hvorved det kun i ringe
Grad kan have fjernet sig fra sin oprindelige Karakter. Det var
ikke paa Tjenesteforholdet til Kongen, at Lendermændenes Magt
og Anseelse fornemmelig beroede; de var langt mere
Bondehøvdinger, Repræsentanter for de store Ætters nedarvede Indflydelse
hos Folket, end kongelige Embedsmænd. Saaledes fremtræder de
i det bekjendte Sted hos Snorre,2 der skildrer Tilstanden i Norge
1 F. L. VII i.
2 Sn. Ol. h. helga, Kap. U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
