Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Historiske og politiske Afhandlinger
gjorde sig gjældende ogsaa paa dette Omraade.» Derefter sluttes,
at Danmark, som i A. 1657 kan anslaaes at have talt — Skaane,
Blekinge og den kongelige Del af Slesvig og Holsten indbefattet
— ca. 1,200,000 Indbyggere, omkring Aar 1600 talte 1,400,000 Indb.,
og at Norge, som i 1657 talte ca. 450,000, ved Aar 1600 har talt
ca. 600,000, hvilket endog «snarest maa ansees for lavt beregnet».
I det sidstnævnte Tal er nu vistnok medtaget Jemtland,
Herjedalen og Baahuslen; men naar man antager, at disse Landskabers
Folkemængde har staaet i samme Forhold til det øvrige Norges
dengang som nuomstunder, og lægger det saaledes fundne Tal til
de for 1657 opførte 450,000, udkommer dog som samlet Sum ikke
stort mere end 500,000,1 saa det vilde være klart, at Norges
Folkemængde har været i en endog temmelig sterk Tilbagegang
imellem Aarene 1600 og 1660, saafremt de her opførte Talstørrelser
kunde ansees som nogenlunde paalidelige.
Dette er dog ikke Tilfældet. Tallet 600,000 for Norges
Folkemængde ved Aar 1600 synes at være grebet ud af Luften. Det
eneste, der anføres som Støtte for Paastanden om, at Norge
skulde have været folkesterkere i Slutningen af det 16de
Aarhundrede end i den følgende Tid, er endel Efterretninger om
Fiske-vær i Nordlandene og navnlig Finmarken, der siden det 16de
Aarhundrede har gaaet mere og mere tilbage og tildels endog er
blevne lagte øde. Men denne Tilbagegang har sin Grund i ganske
særskilte Forholde, bl. a. deri, at flere af disse Fiskevær i sin
Blomstringsperiode kunde betragtes som et Slags Filialer af
Bergen og Throndhjem, af hvis Borgere mange tog fast Ophold i
Fiskeværene, uden derfor at tabe sit Borgerskab og de til samme
knyttede Rettigheder, — en Skik, som siden Slutningen af det
16de Aarhundrede blev modarbeidet og tilsidst aldeles blev aflagt.2
Herfra kan ingensomhelst Slutning drages i Hensyn paa
Befolkningsforholdene i Norge overhovedet eller engang i det
vesten-og nordenfjeldske Norge.
For Danmarks Vedkommende derimod synes Paastanden om
en Mindskning af Folkemængden fra det 16de til Midten af det
17de Aarhundrede at have bedre Hjemmel. — Joh. Grundtvig har
1 Baahuslen havde, ifølge Holmbergs Baahuslens Beskr., 2det Oplag v.
Bruse-ivitz, I. S. 280, i A. 1860 141,298 Indbyggere. (Fr. Hammerich anfører i sine
«Bidrag til Belysning af den Danske Stats Folkemængde etc. i Midten af det 17de
Aarhundrede» i Dansk Hist. Tidsskr. 3. Række, 2det B., S. 29, efter Forssell’s
Sveriges Statistik, at Baahuslen i 1844 talte 171,170, men denne Opgift gjælder det hele
Gftteborgs Len, der indbefatter adskilligt mere end det gamle Baahuslen, se
Holmberg 1. c. I. 30b). Jemtland tæller nufortiden ca. 60,000 lndb., Herjedalen
ca. 10,000. Tilsammen har altsaa disse Landskaber nufortiden omkr. ’/s af Norges
Folkemængde og skulde derefter ved Aar 1G60 ikke have talt mere end ca. 50,000
Indbyggere.
2 Se Yngvar Nielsen, Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden, S. 351—55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
