Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
365
i «Meddelelser fra Rentekammerarkiveb) for 1872 draget frem
endel Kopskatmandtal fra Aar 1645, hvoraf han udregner, at
Folkemængden i det nuværende Danmark (d. v. s. indtil
Kongeaaen) ved dette Tidspunkt kun skulde have været ca. 558,000
(Byerne ikke medregnet). I «.Meddelelser fra Rentekammerarkivet»
for 1877 har den samme Forfatter behandlet en Række
Kopskatmandtal fra Aar 1660, hvoraf han faar ud et endnu ringere
Indbyggertal for det nuværende Danmark, nemlig kun 455,000
(Byerne ikke medregnet).
Flere Data tyder paa, at Danmark, ogsaa indenfor de
Grænser, det nu har, var folkesterkere i det 16de Aarhundrede, end
det, ifølge disse Beregninger, skulde have været ved Midten af det
17de. Fredrik II. skriver i et til det danske Rigsraad oversendt
Forslag vedkommende Midler til at bringe en væbnet Styrke paa
Benene, dateret 21. Septbr. 1565, at han «ikke tviler paa, at udi
dette ganske Rige findes mere end hundrede Tusinde bosiddende
Bønder».1 Denne Opgift, der gjælder Danmark indtil Kongeaaen,
Landskaberne østfor Øresund, Halland, Skaane og Blekinge,
medregnet, hviler vel kun paa et løst og omtrentligt Skjøn; men saa
helt borte fra Sandheden kan den dog ikke antages at være, som
den vilde have været, saafremt Danmark i 1565 ikke skulde have
havt en større Folkemængde, end det, ifølge den ovenfor nævnte
Udregning, havde i 1660. Tallet paa de «bosiddende Bønder»)
kunde nemlig da ikke have været synderlig mere end det halve
af det, Kongen finder utvivlsomt.2 Saa slet underrettet kan han
neppe have været. Dertil kommer, at det af ham opgivne Tal
nogenlunde stemmer med, hvad der kan udledes af andre
Efterretninger. I en «Regnskabsbog over Landehjælpen 1524—26»
(Danske Magazin, ide Række, 2det Bind, S. 58) opføres paa
Laaland og Falster (Ravnsborg-, Aalholm- og Nykjøbing-Len)
tilsammen 4,011 Bønder. I et «Register paa kgl. Skat- og Landehjælp
over alt Riget og af geistligt Gods 1527» (Geheime-Arkivet, Danske
Samlinger, Finansvæsen, Pakke 76) anføres som udredet i
Landehjælp af Almuen i følgende sjællandske Len: — Harritsborg,
Holbæk, Kalundborg og Samsø, Hornsherred, Krogen,
Kjøbenhavn, Tryggevelde, Møen, Vordingborg, Skjoldenæs og Korsør, —
1 Jacobsen, Det danske Skattevæsen u. Chr. III og Fredr. II, S. 194. Jvfr.
Hammerich, D. Hist. Tidsskr. 3. R., 2 B„ S. 41.
2 Man tør vistnok regne 9—10 Individer paa liver «Gaard», hvert «Brug» eller
hver «bosiddende Bonde». Landskaberne østfor Sundet kan i det 16de
Aarhundrede antages at have forholdt sig til det øvrige Danmark til Kongeaaen i
Hensyn paa Folkemængden som 2 : 7 (D.Hist. Tidsskr. 3.R. 2, S. 35); derefter vilde,
om Folkemængden i det nuværende Danmark i 1565 ikke havde været mere end
450,000, Tallet paa de «bosiddende Bønder» i det hele Rige, Provinserne østfor
Sundet inklusive, ikke have været, som Kong Fredrik siger, «mere end
hundredtusind», men mindre end sekstitusind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
