Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Historiske og politiske Afhandlinger
Norge havde en helt forskjellig Karakter fra Landboforholdene i
Danmark og udviklede sig i en helt anden Retning. I Danmark
aftog Selveierbøndernes Antal stadigt og sterkt i Løbet af det 16de
og 17de Aarhundrede, medens deres Eiendomsret mere og mere
indskrænkedes, saa den tilsidst næsten kun var et Navn. I Norge
derimod vedblev gjennem hele denne Periode den største Del af
Jordegodset at være i Odelsbøndernes Eie, og disses Ret og
Frihed led intet Skaar. De danske Fæstebønder undergaves et
stadigt voksende Tryk, medens den tilsvarende Klasse i Norge,
Lei-lændingsklassen, i det samme Tidsrum blev ved en Række
Foranstaltninger bedre betrygget end forud mod Jorddrotternes
Udsugeiser. I Danmark voksede Adelsgodset paa det
overordentligste, saa Adelen tilsidst eiede omkring Halvparten af det hele
Land; i Norge holdt det sig omtrent ved det samme Omfang, gik
maaske snarere tilbage end frem og kunde desuden ikke, som i
Danmark, samles og arronderes til store, sammenhængende Godser,
men vedblev at ligge spredt videnom, hvilket ikke mindre end
dets ringe Omfang (ca. V« af Landet) bidrog til at hindre
Udviklingen af den Slags Forhold, der bragte saa stor Elendighed over
Danmarks Bondestand. Den norske Adel var, sammenlignet med
den danske, lidet talrig, dens Privilegier fra først af faa og smaa,
og, skjønt disse Privilegier henimod Periodens Slutning udvidedes,
var det dog kun i ganske enkelte Bygder, hvor de lokale Forholde
stemte nogenlunde overens med Danmarks, at dette kunde faa en
uheldig Indflydelse paa Almuens Kaar, svarende til den,
Adels-privilegierne flk i Danmark.1
Tidsrummet fra Reformationen til Enevoldsmagtens Indførelse
var for Norges Vedkommende, i Modsætning til Danmark,
ud-merket ved flere betydelige Fremskridt i økonomisk Henseende.
Trælasthandelen var vel begyndt længe forud, men det var dog
først i det 16de Aarhundrede, at denne vigtige Næringsvei tog sit
rette Opsving, navnlig efter Indførelsen af Sagkverner, hvorved
Værdien af Skogdriftens Produkter forøgedes til det flerdobbelte.
155, 110—11). — Rigtigheden af den sidst anførte Bemerkning har jeg fundet
stadfæstet ved at gjennemgaa Skattemandtal fra Ivrigsaarene 1657— 60.1 1660, dåden
almind. Kontribution naaede den urimelige Hoide af 12 Rdlr. paa hver fuld Gaard,
maatte der saaledes i Romsdalens Fogderi af det udlignede Skattebeløb — 6,192
Rdr. — bringes i Afkortning 1,186 Rdr. for dem, der var saa forarmede, at de
enten slet ikke eller kun delvis formaaede at udrede Skatten. I Nordmøre udgjorde
s. A. det udlignede Skattebeløb 12,087 Bdr. Afdraget for F"orarmede 1,795 Rdr.,
-’- i Stjør- og Verdalen resp. 9,198 og 1,334 Bdr., — i Inderøen. resp. 8,556 og 1.979
Rdr. o. s. v. Men paa samme Tid, som disse Skattemandtal giver det sterkeste
Indtryk af, hvorledes Landets Skatteevne var anstrengt udover al Bæson og
Rimelighed, vidner de ogsaa oin, at det, udenfor de nævnte faa Prestegjæld ved
Grænsen, var en ren Undtagelse, at nogen Gaard blev lagt øde, og at Krigen ikke her,
som i Danmark, virkede til at mindske Folketallet paa nogen fremtrædende Maade.
1 Se min Afhandling i Nordisk Universitels-Tidskrift 1860, S. 8, 78 ff. — Fr,
Brandt, Forelæsninger over den Norske Retshistorie, I. S. 257—55,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
