Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
375
Trælasthandelen gav igjen Stødet til en ny Udvikling af Norges
Skibsfart, der i det her omhandlede Tidsrum gik stadigt fremad
og langt hurtigere end Danmarks Skibsfart, som den ved
Tidsrummets Begyndelse stod langt tilbage for, men som den tilsidst
overfløiede.1 Ogsaa Bergverksdriftens Opkomst tilhører det 16de
Aarhundrede, og herved sysselsattes ligeledes stadig flere Hænder,
paa samme Tid som vistnok de Bergverkerne givne Privilegier
stundom var til Ulempe for den nærmeste omboende Almue. I
Tiden nærmest før og efter Reformationen blev endelig
Hanseaternes Handelsherredømme i Bergen og flere søndenfjeldske
Kjøbstæder tilintetgjort eller tilføiet et afgjørende Grundstød.
Dette virkede ikke blot til at hæve den indenlandske
Bybefolkning i Tal og Velstand, men maa ogsaa have havt velgjørende
Følger for Landdistrikterne ved den friere Konkurrence, der
for-høiede Salgsværdien af deres Produkter.
Naar man stiller sig disse Forholde for Øie, maa det paa
Forhaand synes rimeligt, at Norges Folkemængde i det store taget
har gaaet fremad i Tiden mellem Reformationen og
Enevoldsmagtens Indførelse, og at omendskjønt de uheldige Krige ved
Periodens Slutning sinkede denne Fremgang, maaske endog for
et enkelt Aars Vedkommende rent stansede den, saa er dog det
Indbyggerantal, som man har udregnet af Folketællingslisterne
for 1664—66, nemlig 450,000, et større, end Norge nogensinde kan
have havt i det forudgaaende Tidsrum lige tilbage til
Reformationen eller det 16de Aarhundredes Begyndelse.
Hvad der saaledes paa Forhaand maa formodes, stadfæstes
nu ved en Række Efterretninger, der tyder paa en stigende
Befolkning over det hele Land og gjennem hele den her omhandlede
Periode, ogsaa det Afsnit af samme, der var det i økonomisk
Henseende mindst heldige.
Man ser, at Udstykningen baade af Odelsgods og Bygselgods
foregik i den første Halvdel af det 17de Aarhundrede efter en
saadan Maalestok, at Styrelsen troede at burde skride ind og
prøve paa at stanse den. Kristian IV. paalagde i et Brev af 14
Marts 16332 den norske Statholder og Kansler at «besinde,
hvorvidt lovligen (efter forrige Agdesidens Commissariers Forslag)
kunde forbydes, at ikke altfor mange nedsætte sig paa en Gaard,
anseende at mange sig selv forarmer, idet de sig sætter paa saa
ringe Gaardpart, at de ikke et Par Høveder eller Kjør kunne
holde deraf; dog at Odelsbønder ikke formenes deres
Gaards-parter at besidde, saavidt Norges Lov bevilger». I
Overensstemmelse med den her udtalte Tanke blev det ved en Forordning af
1 I), Hist. Tidsskr. 3 B. II. 72-75.
2 Norske Rigsregistr. VI. 504.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
